Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Aktier: Positiv C20-start er gået i sig selv - Mærsk stiger

Mærsk/CEO: Ikke tilfredsstillende resultat
Mærsk stiger i C20 Cap-indekset. Foto:

Det danske aktiemarked satte fra åbningen fredag kurs mod det højeste niveau nogensinde for C20 Cap-indekset, der efter en halv times handel rundede niveauet 1070, før euforien forduftede og indekset ved middagstid er sendt tilbage til 1063,69, hvilket er tæt på torsdagens lukkeniveau.

Aktierne i A.P. Møller-Mærsk klarer sig dog forsat ganske godt, efter at nøgletal fredag morgen viste en noget bedre udvikling i varestrømmene ud og ind af Kina i januar end ventet. Mærsk B topper i C20 med en stigning på 2,3 pct. til 11.790 kr.

I relation til Maersk Line er der nyt fra det tyske containerrederi, Hapag-Lloyd, der vil gøre et forsøg på at hæve priserne for containerfragt fra Asien til Europa per 1. marts. Det fremgår af en pressemeddelelse fra rederiet.

Den ugentlige opgørelse af det brede rateindeks SCFI fra Shanghai Shipping Exchange viste fredag i øvrigt et fald på 6,5 pct., hvilket var fjerde uge i træk med nedgang i raterne.

DSV VENTER SOLID FREMGANG I 2017

DSV kom fredag morgen med regnskab for fjerde kvartal af 2016, som bød på et driftsresultat før særlige poster på 929 mio. kr., hvilket var lige i øjet i forhold til de forventninger, som analytikerne havde til regnskabet ifølge et estimat indsamlet af Ritzau Estimates.

»Igennem 2016 har vi holdt god fremdrift i integration af UTI, samtidig med at vi har fastholdt fokus på forretningen. Dermed opnåede vi meget tilfredsstillende resultater i alle tre divisioner,« siger DSV's administrerende direktør, Jens Bjørn Andersen, i regnskabet.

DSV venter i 2017 at øge indtjeningen, da selskabet sigter efter et driftsoverskud før særlige poster på 4200-4500 mio. kr. mod realiseret 3475 mio. kr. i 2016. Til sammenligning ventede aktieanalytikerne inden regnskabet et overskud på 4366 mio. kr., viser en rundspørge fra Ritzau Estimates.

»Vi forventer at færdiggøre integrationen og fortsætte med at vinde markedsandele i 2017 og derved skabe vækst i indtjeningen på 21-29 pct.,« siger Jens Bjørn Andersen endvidere.

Investorerne reagerer afdæmpet på regnskabet, og DSV's aktie ligger ved middagstid 0,3 pct. lavere i 337,90 kr.

STRIBE AF ANALYSER PÅVIRKER

FLSmidth fortsætter stigningen fra torsdag, da selskabets årsregnskab viste et noget større overskud end ventet. Det opløftende regnskab har fået flere finanshuse til at hæve deres kursmål - og for nogle også deres anbefaling - for aktien. Danske Bank anbefaler nu "køb" mod tidligere "hold" og hos SEB er analytikerne gået fra "sælg" til "hold".

FLS-aktien stiger 4 pct. til 354,20 kr. efter en stigning på 8 pct. torsdag. I en anden analyse har JPMorgan sænket anbefalingen af aktien i Novozymes, der falder 1,2 pct. til 276,10 kr., til neutral fra overvægt.

Derudover fortsætter analytikerne hos det schweiziske finanshus UBS med sit negative syn på aktien i Vestas. Anbefalingen "sælg" gentages, men kursmålet løftes til 175 kr. fra 160 kr., hvilket stadig ligger milevidt fra børskursen. Gennemsnittet af analytikernes kursmål ligger ifølge Bloomberg News til sammenligning på 567 kr.

Vestas-aktien ligger 0,2 pct. lavere i 505 kr.

GN FÅR LØFTET ANBEFALING HOS TYSK FINANSHUS

Nordea hæver endvidere kursmålet på GN Store Nord efter regnskabsaflæggelsen torsdag. Kursmålet lyder nu på 147 kr. mod tidligere 133 kr., fremgår det af data fra Bloomberg News. Anbefalingen fastholdes på "sælg". Commerzbank hæver desuden sin anbefaling af GN-aktien til "hold" fra "reducer" og kursmålet til 155 kr. fra 128 kr. GN-aktien stiger 0,6 pct. til 159,60 kr.

Der er også kommet regnskab fra Chemometec, hvilket dækker udviklingen i andet kvartal af regnskabsåret 2016/17. Heri fastholder selskabet sine forventninger til hele regnskabsåret - trods tilbagegang i første halvår. Aktien falder 5,9 pct. til 35 kr.

Solar kommer senere fredag med regnskab for fjerde kvartal - og derfor for hele 2016. Selskabets seneste forventninger til regnskabsåret er en omsætning på 11 mia. kr. og et driftsresultat for amortisering af goodwill, EBITA, på omkring 287 mio. kr. Solars aktie falder 1,6 pct. til 377,50 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen