Berlingske Business

Aktier: Positiv afslutning på skidt kvartal

De amerikanske aktieinvestorer fik et lille plaster på såret på den sidste handelsdag i andet kvartal, tirsdag, hvor de tre store aktieindeks på Wall Street alle lukkede i positivt territorium.

Dagen sluttede med et plus i S&P 500-indekset på knap 0,3 pct. til 2063,1, mens Dow Jones lukkede med en stigning på 0,1 pct. i 17.619,5. Nasdaq-indekset blev dagens største vinder med et plus på 0,6 pct. til 4986,9.

Tirsdagens omsætning lå pænt over normalniveauet med 920 mio. aktier handlet på New York Stock Exchange, mens Nasdaq-børsen omsatte 2,0 mia. aktier.

Baggrunden for tirsdagens kursstigninger skal søges i de foregående dages store aktieudsalg, som en del investorer fandt for stort.

- Vi får en smule tilbage efter gårsdagens udsalg, men investorerne er stadig tilbageholdende med at binde kapital, indtil vi ser en bedre synlighed for udfaldet af den græske situation. Selv om en del investorer nedtoner den eventuelt afsmittende effekt, er der stadig stor usikkerhed, siger investeringschef Bill Schultz fra McQueen, Ball & Associates til Bloomberg News.

Det var da også Grækenland, som i vid udstrækning var i baghovedet på investorerne. Eurogruppen holdt et ekstraordinært møde, hvor det blev besluttet at afvise en forlængelse af det græske støtteprogram. Til gengæld overraskede Grækenland med et nyt krav om en aftale inden for rammerne af Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM), der blev oprettet i 2012 med det formål at håndtere finanskriser i eurozonen for at holde zonen stabil.

Til gengæld kom det ikke som en overraskelse, at betalingen af afdrag på et eksisterende lån til IMF udeblev.

Der var et par nøgletal at forholde sig til i dagens løb. Den amerikanske forbrugertillid overraskede positivt med en stigning til 101,4 fra 94,6 måneden før. Til sammenligning var der ventet en stigning til 97,4.

Til gengæld skuffede indkøbschefernes forventningsindeks i Chicago-regionen, Chicago PMI. Indekset viste 49,4, hvor der var ventet en stigning til indeks 50 fra 46,2 i maj.

Blandt de store aktier klarede Walt Disney og JP Morgan sig bedst med stigninger på 1,0 og 0,8 pct., mens Wal-Mart og Merck lå i bunden efter fald på henholdsvis 0,7 og 0,6 pct.

Med afslutningen af juni viser andet kvartal et fald på godt 0,2 pct. i S&P 500-indekset, mens Dow Jones er droppet 0,9 pct. i kvartalets løb.

Nasdaq-indekset er eneste store indeks med gevinst til aktionærerne i kvartalet. Indekset er steget 1,8 pct. i andet kvartal, mens det i hele første halvår har givet et afkast på 4,7 pct. Det er langt bedre end S&P-indekset, der i år er faldet 0,1 pct., mens Dow Jones er droppet hele 1,3 pct. siden årsskiftet.

- De afkast, vi har fået gennem de seneste tre-fire-fem år, er et fjernt minde. Markedet er stort set uændret, hvilket synes rimeligt, når man tænker på 2013 og 2014, vurderer analytiker John Fox fra Fenimore Asset Management over for Bloomberg News.

Til gengæld synes andet halvår at lægge godt ud. Futures på de tre aktieindeks ligger onsdag morgen med plusser på godt 0,3 pct.

/ritzau/FINANS

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen