Berlingske Business
17:42

Aktier: Politisk brexit-efterspil giver mere uro

Stock exchange graph background
Arkivfoto fra Iris: Aktiemarkedet.

Efter lidt svingninger frem og tilbage i de helt tidlige handler er de danske aktier igen gået i entydigt rødt ud på formiddagen mandag.

Investorerne tygger fortsat på det overraskende afstemningsresultat fra Storbritannien i sidste uge, hvor briterne stemte sig ud af EU-samarbejdet.

Det gav en blodrød afslutning på sidste uge, hvor C20 Cap-indekset faldt med 4,1 pct. fredag. Faldet kom efter lidt genrejsning i løbet af dagen, idet det danske eliteindeks startede med et fald på omkring 10 pct. Men mandag fortsætter eliteindekset ned, mens investorerne kæmper med at finde benene i den nye virkelighed.

»Det er stadig efterdønningerne fra brexit, der påvirker markederne. Det politiske efterspil er så småt i gang nu, og der er EU-topmøder tirsdag og onsdag, som vi skal holde øje med. Det er det, der skaber usikkerhed lige nu, og markedet kigger meget efter, hvad der foregår på den front,« siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver hos Jyske Bank, til Ritzau Finans.

RB Månedens aktie: Fødevareinvestorer tjente milliarder i juli

C20 Cap falder mandag formiddag 1,2 pct. til 969,65, og 18 ud af 20 papirer i indekset er i rødt. I toppen er det kun Novo Nordisk og Lundbeck, der stiger en smule - med henholdsvis 0,8 pct. og 1,3 pct.

»De defensive papirer klarer sig generelt bedst. Health care-aktierne går mod strømmen i Europa og stiger lidt, og det gør sig også gældende herhjemme,« siger Martin Munk.

 

ISS DYKKER TRODS ROS

På selskabssiden er der fokus til serviceselskabet ISS, der har fået løftet sin anbefaling til "køb" fra "neutral" hos Goldman Sachs, mens kursmålet er skruet op til 295 kr. fra 260 kr., fremgår det af data fra Bloomberg News.

ISS-aktien falder dog alligevel med 1,7 pct. til 242,50 kr.

Med omvendt fortegn har vagt- og serviceselskabet G4S fået ørerne i maskinen hos Goldman Sachs, som har sænket sit kursmål for aktien til 17,32 kr. fra 20,21 kr. Anbefalingen er fortsat "neutral".

Aktier

G4S-aktien var fredag ekstra hårdt ramt af briternes valg om at forlade EU-samarbejdet, der samtidig gav en markant svækkelse af pundet.

Det giver automatisk modvind til det dansk-britiske selskabs danske notering, som dykkede med 8,1 pct. og mandag fortsætter ned med 5,5 pct. til 15,39 kr.

MÆRSK STADIG I RAMPELYSET

Der er også fortsat fokus på A.P. Møller-Mærsk, som torsdag annoncerede, at Søren Skou bliver ny topchef for konglomeratet, idet han afløser Nils Smedegaard Andersen.

Det sendte torsdag aktien markant i vejret, da det samtidig åbnede for spekulationer om, at selskabet måske skal splittes op i fremtiden, men fredag faldt Mærsk igen med 3,1 pct. som følge af den generelle uro efter den britiske folkeafstemning.

Konglomeratets B-aktie dykker 5,1 pct. til 8410 kr. og er dermed helt i bunden af C20. Måske fordi aktien - indregnet torsdagens store stigning - har klaret sig relativt godt gennem brexit-uroen.

»Den klarede sig egentlig ret godt relativt til markedet og er faktisk kommet pænt igennem den usikkerhed, der har været,« kommenterer Martin Munk.

BRITAIN-EU-POLITICS-BREXIT

I høreapparatsektoren er der også nyt fremme, der kaster fokus på både William Demant Holding og GN Store Nord. De to selskabers schweiziske rival, Sonova, har således annonceret, at selskabet sender en helt ny produktplatform på markedet i USA i august og i Europa til september.

Platformen kommer i første omgang med produkterne Audéo B og Audéo B-R, hvor sidstnævnte har et indbygget genopladeligt litiumbatteri.

GN-aktien falder 2,3 pct. til 118 kr. fra start, mens William Demant Holding sætter sig 2,7 pct. til 122,10 kr.

 

ARKIL IGEN I MODVIND

Blandt sidepapirerne er der igen strid blæst omkring entreprenørkoncernen Arkil, der for anden gang i år har nedjusteret forventningerne.

Arkil nedlægger således forretningsområdet Civil Works i Danmark fra 1. juli. Lukningen af enheden medfører nedskrivninger på tre store projekter i divisionen, og som følge heraf nedjusterer entreprenørselskabet forventningerne til resultatet før skat for 2016 til niveauet minus 20 mio. kr. til plus 10 mio. kr.

RB PLUS Brexit-vælgere får kolde fødder

Seneste udmeldte forventning var et overskud i niveauet 40-70 mio. kr.

»I forretningsområdet Civil Works har enkelte store projekter skabt særdeles utilfredsstillende resultater, som står i skarp kontrast til den stærke udvikling i vores hovedforretning i Danmark og aktiviteterne i udlandet. Det tager vi konsekvensen af og nedlægger Civil Works for at fokusere på vores hovedaktiviteter, hvor vi skaber rigtig gode resultater,« siger Arkils administrerende direktør, Jesper Arkil, i en meddelelse.

Arkil-aktien falder med 5,8 pct. til 885 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen