Berlingske Business

Aktier: Plusserne bider sig fast på børsen

Et pænt flertal af de danske eliteaktier har fået en god start på fredagen.

Stigninger i USA og Europa efter dansk børslukketid torsdag har givet det danske marked et lille efterslæb, og det medvirker til fremgang i 15 af de 20 C20 Cap-medlemmer.

Kursfald i Vestas lægger imidlertid en lille dæmper på C20 Cap-indekset, der er åbnet 0,5 pct. højere i 1036,09.

Vestas falder med 0,3 pct. til 367,70 kr. fra åbningen. Faldet kommer efter en lige sløj torsdag, hvor aktien noterede et fald på 3,9 pct., efter at tidlige stigninger kollapsede ud på eftermiddagen. Det samme gjaldt i øvrigt også andre selskaber i sektoren, herunder spanske Gamesa og tyske Nordex, der efter regnskabsrapporteringer lukkede med fald på henholdsvis 10 og 3,7 pct. Meldinger om prispres fra Vestas' tyske konkurrenter Nordex og Siemens, var ifølge Jyske Bank en mulig forklaring på vendingen.

A.P. Møller - Mærsk har lagt fra land med en lille stigning i B-aktien på 0,1 pct. til 11.520 kr. på en dag, hvor der er flere nyheder.

Blandt andet har den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley sænket sit kursmål for A.P. Møller - Mærsk til 12.000 fra 14.100, hvilket stadig berettiger til anbefaling "ligevægt.

I Japan har rederierne Mitsui OSK Lines, Nippon Yusen og Kawasaki Kisen, der alle konkurrerer med Mærsk på containerfragt, nedjusteret forventningerne.

Endelig er der nyt fra Shanghai, hvor containerindekset, der dækker over spotpriser på fragt fra Shanghai til en stribe destinationer i verden, i denne uge er steget ikke mindre end 49,9 pct. til 822,39, efter at indekset de foregående tre uger var faldet 26 pct. Det sker som følge af rateforhøjelser fra rederierne, der i den senere tid har måttet konstatere, at det er meget svært at få prisforhøjelserne til at bide sig fast.

I toppen af C20 Cap-indekset stiger DSV med 1,6 pct. til 234 kr. op til sit halvårsregnskab på tirsdag. Analytikerestimater fra Ritzau Estimates signalerer, at der kan være en opjustering på vej.

Danske Bank kan glæde sig over, at banken er rykket frem på imagelisten, efter at den i flere år har slæbt rundt på banksektorens klart dårligste image. Samtidig er konkurrenten Nordea efter års medvind løbet ind i flere dårlige sager, som har givet voldsomme ridser i lakken. Det viser en ny undersøgelse fra analysevirksomheden Voxmeter, ifølge Finans.

Danske Bank stiger 0,1 pct. fra åbningen til 210,50 kr., mens Nordea ligger 0,7 pct. højere i 84,10 kr.

Blandt fodboldaktierne falder Brøndby med 2,8 pct. til 1,75 kr. Vestegnens hold fik torsdag bare 0-0 hjemme mod AC Omonia fra Cypern i tredje runde af Europa League-kvalifikationen. Dermed ser det svært ud inden returopgøret på Cypern.

Onxeo falder 4,4 pct. til 35,20 kr. efter at have præsenteret regnskab. Bundlinjen viste et underskud på 11,4 mio. euro i første halvår - en lille forbedring fra et minus på 13 mio. euro i samme periode året.

 

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen