Berlingske Business
15:56Ford falder tungt efter strategiplan

Aktier: Plusser på positive indikationer fra nær og fjern

De amerikanske aktier lukkede i positivt territorium onsdag efter et sæt generelt gode nøgletal, mens investorerne samtidig fortsatte med at følge udviklingen i det græske gældsdrama intenst.

S&P 500-indekset lukkede med en stigning på knap 0,7 pct. i 2077,42, mens Dow Jones sluttede dagen med et plus på 0,8 pct. i 17.757,91. Nasdaq-indekset blev dagens efternøler med et plus på 0,5 pct. til 5013,12.

Onsdagens omsætning lå ganske pænt med 790 mio. aktier handlet på New York Stock Exchange, mens Nasdaq-børsen omsatte 1,8 mia. aktier.

Der var positive nyheder fra nær og fjern til de amerikanske investorer. Fra den hjemlige scene viste ADP's beskæftigelsesrapport over det amerikanske jobmarked en stigning på 237.000 job i juni, hvilket var markant bedre end de ventede 218.000.

Og ISM-indekset for fremstilling steg til 53,5 fra 52,8 måneden før. Ifølge Bloomberg News var konsensus et indeks på 53,2.

Sidst, men ikke mindst, øgedes anlægsinvesteringerne 0,8 pct. i maj i forhold til måneden før, hvilket også var bedre end ventet.

Dertil kom indikationer om en græsk accept af det seneste forslag fra landets kreditorer.

- Udsigten til at få elimineret noget af den makroøkonomiske usikkerhed i forbindelse med Grækenland øger aktiekurserne. Vi fik også en ADP-rapport i morges, der var meget bedre end ventet, hvilket lover godt for morgendagens arbejdsmarkedsrapport, siger chefinvesteringsstrateg Mark Luschini fra Janney Capital Management i Philadelphia til Bloomberg News.

Selskabsspecifikt var svenske Electrolux i fokus, efter at det amerikanske justitsministerium oplyste, at myndighederne har til hensigt at stoppe hvidevarefabrikantens overtagelse af GE Appliances for 3,3 mia. dollar. På trods af meldingen forventer Electrolux, at opkøbet vil blive afsluttet i løbet af 2015. Den svenske koncerns aktie faldt 7,9 pct. på Wall Street. GE steg samtidig 0,3 pct.

Forsikringsselskabet Chubb fik kraftig medvind efter et tilbud fra konkurrenten Ace på 28,3 mia. dollar i kontanter og aktier blev langet over bordet. Chubb steg 26,1 pct., mens Ace lukkede 0,8 pct. højere.

Det var med til at skabe en god underliggende tone for finansaktierne, der generelt endte dagen med kursstigninger. JPMorgan Chase steg 1,1 pct. og Citigroup sluttede 0,8 pct. højere.

Derimod var der fald til olieselskaberne på grund af vigende oliepriser i kølvandet på en høj lagerbeholdning. Exxon Mobil droppede 1,0 pct., og Chevron lukkede med et minus på 0,4 pct.

Aktien i kulproducenten Peabody Energy fik klø efter en nedjustering. Vejrmæssige forhold har påvirket nogle af selskabets aktiviteter, og samtidig har lavere kulpriser haft en betydning, lyder det. Aktien faldt 18,7 pct.

Torsdag morgen ligger futures på de tre aktieindeks med fald på godt 0,1 pct. i Asien.

/ritzau/FINANS

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen