Berlingske Business

Aktier: Plusser over hele det europæiske kontinent

Stemningen er særdeles positiv på de europæiske aktiemarkeder tirsdag, hvor et sæt positivt overraskende tal for den økonomiske udvikling i Tyskland i form af Zew-indikatoren giver støtte til risikoappetitten.

Rundt omkring i Europa ligger de ledende aktieindeks med plusser på omkring 1 pct. Det hårdt prøvede schweiziske aktiemarked fortsætter den genrejsning, der blev indledt mandag, efter at de schweiziske aktier blev udsat for noget af en kursmassakre torsdag, hvor landets centralbank måtte opgive at holde en minimumskurs over for euroen.

Mandag steg det ledende indeks i landet 3,2 pt. og tirsdag middag stiger det 1,1 pct. til 8240. Der er dog fortsat et stykke op til niveauet fra onsdag aften, hvor indekset lukkede i 9198,20.

Høreapparatfabrikanten Sonova går mod markedstrenden og falder 1,5 pct., efter at aktien ellers genvandt lidt af sit tab mandag. Analytikerne hos Credit Suisse fremhæver i et notat, at Sonova er et af de schweiziske selskaber, der bliver allerhårdest ramt af beslutningen om at lade landets valuta flyde frit.

Det skyldes blandt andet, fremhæver Credit Suisse, at selskabet har mange af sine omkostninger i Schweiz, mens en stor del af indtægterne kommer fra andre lande.

I samme branche bliver den franske høreapparatforhandler Audika, der har aktiviteter på det franske og belgiske marked, belønnet for et flot fjerde kvartal.

Dermed ser det franske marked, der ellers har voldt store problemer de seneste år på grund af ændrede tilskudsordninger, ud til for andet kvartal i træk at have udviklet sig rigtig pænt.

Audika, der fortsat er i gang med den endelige afvikling af sine italienske aktiviteter, som blev frasolgt i april sidste år, leverede en organisk vækst på 4,9 pct. i fjerde kvartal, så omsætningen endte på 30,8 mio. euro. Og fremgangen kan blandt andet tilskrives en restruktureringsplan, der blev lanceret for godt et år siden.

Aktien stiger 2,2 pct. til 12,30 euro på børsen i Paris.

I det brede paneuropæiske Stoxx 600 er det norske Storebrand, der indtager bundplaceringen. Forsikringsaktien falder 6,3 pct.

- Storebrands solvensposition er svækket i takt med nedgangen i renteniveauet, siger analytiker Bengt Kirkøen fra Swedbank til det norske nyhedsbureau TDN Finans.

Samtidig har Canegie ifølge TDN sænket sit kursmål for aktien til 24 kr. fra tidligere 30 kr. Finanshuset gentager sin salgsanbefaling.

Anderledes positivt bemærket gør danske Novozymes sig, idet aktien ligger i spidsen for Stoxx 600-indekset med en stigning på 6,9 pct. efter regnskabet for 2014, hvor særligt forventningerne til det kommende år overrasker positivt.

/ritzau/FINANS

 

Sine Schack Vestergaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen