Berlingske Business

Aktier: Plusser i vente med fokus på Lundbeck og SAS

Der er udsigt til en åbning i grønt på det danske aktiemarked onsdag, hvor der blandt andet er fokus på flyselskabet SAS, der er kommet med regnskab, samt Lundbeck, der har fået et klap på skulderen af Det Europæiske Lægemiddelagentur, som har tilkendegivet en positiv holdning omkring en opdateret version af indlægssedlen for depressionsmidlet Brintellix.

Onsdag lå C20 Cap-indekset i minus det meste af dagen, men i de allersidste minutter af handlen sneg indekset sig i op i et beskedent plus på 0,1 pct. og lukkede i 932,672.


Efter børslukketid er de amerikanske børser steget en spids, og futures for det tyske DAX-indeks ligger i grønt torsdag morgen, hvilket indikerer en åbning i plus herhjemme.


Fra morgenstunden har medicinalselskabet Lundbeck meddelt, at Det Europæiske Lægemiddelagentur, CHMP, ifølge selskabet har udsendt en positiv holdning til at opdatere indlægssedlen for Brintellix med data, der viser antidepressivets effekt på kognitive funktioner. Der er tale om det første antidepressiv i Europa, som vil få effekter på visse kognitive funktioner inkluderet på indlægssedlen, oplyser Lundbeck.

Det kan muligvis give medvind til Lundbeck-aktien, der onsdag faldt 0,9 pct. til 132 kr.

Regnskabssæson lakker så småt mod enden, men for kort tid siden har der været regnskab fra SAS, der på det seneste har været i vælten grundet en konflikt med selskabets kabinepersonale.


SAS kommer ud af første kvartal af selskabets forskudte regnskabsår med et underskud på 836 mio. svenske kr. før skat og et underskud på 640 mio. svenske kr. efter skat. Her havde analytikerne ifølge et estimat indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans sat næsen op efter et underskud på 915 mio. svenske kr. før skat og 695 mio. svenske kr. efter skat.


De to resultatposter lå på henholdsvis minus 146 mio. svenske kr. og minus 115 mio. svenske kr. i første kvartal af regnskabsåret 2013/14. Det kvartal var dog positivt påvirket af godt 1 mia. svenske kr. fra regnskabsmæssig regulering af pensionsforpligtelser.

SAS-aktien steg onsdag 3,5 pct. til 14,7 kr.

Torsdag vil der måske igen være fokus på Bavarian Nordic, der onsdag steg hele 35,2 pct. til 286 kr. efter at have annonceret en stor partneraftaler med Bristol-Myers Squibb om kræftmidlet Prostvac, hvilket potentielt kan indbringe Bavarian Nordic 975 mio. dollar, eller cirka 6,5 mia. kr., i milepæle.

Det har efterfølgende fået Nordea til at løfte kursmålet for Bavarian-aktien til 360 kr. fra 255 kr., mens anbefalingen er uændret "køb".


Af andre kursmålsændringer har rederiet Norden, der onsdag kom med et rødt regnskab, fået sænket kursmålet hos Alm. Brand Markets til 150 kr. fra 170 kr., mens anbefalingen "neutral" fastholdes. Norden-aktien faldt onsdag 2,6 pct. til 143,5 kr.


Sent onsdag aften var der desuden regnskab fra biotekselskabet Onxeo, der er resultatet af en fusion mellem franske Bioalliance samt danske Topotarget.

Onxeo kom ud af 2014 med et underskud på 7,7 mio. euro og et resultat blandt andet påvirket af omkostninger på 4,8 mio. euro i forbindelse med fusionen mellem de to selskaber.


Det fransk-danske biotekselskab venter i 2015 at indlede fase 3-studier med Validive til behandling af oral mucositis, der er en inflammationstilstand i mundslimhinden, der kan ramme kræftpatienter, som modtager eksempelvis strålebehandling.


Onxeo-aktien faldt onsdag 0,4 pct. til 47,1 kr.

Efter børslukketid torsdag var der desuden en mindre nedjustering fra bilforhandleren Andersen & Martini, der efter en større oprydning på sit varelager har fundet anledning til at nedjustere, så det nu venter et negativt resultat før skat på 13-14 mio. kr. mod en tidligere forventning om et minus på 5-10 mio. kr.

Andersen & Martini-aktien steg onsdag 1,5 pct. til 33,5 kr.


Torsdag vil der desuden være regnskab fra Boconcept og Totalbanken.


/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen