Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Aktier: Plus over hele linjen på Wall Street

Det amerikanske aktiemarked steg mandag, og samtlige sektorer i det toneangivende S&P-indeks lukkede med positive fortegn. Især finanssektoren fik medvind på grund af udsigten til højere renter.

S&P 500-indekset lukkede med et plus på 0,5 pct. til 2180,38. De tunge aktier i Dow Jones steg 0,6 pct. til 18.502,99, mens Nasdaq-papirerne sluttede dagen med en gevinst på 0,3 pct. i 5232,83.

Mandagens omsætning var igen tilbage på ferieniveau med godt 33 pct. færre handler end gennemsnittet over de seneste 20 dage.

Tirsdag morgen ligger de asiatiske aktiemarkeder med mindre stigninger. De amerikanske futures klarer lige akkurat et holde næsen oven vande med marginale stigninger.

Mandagens økonomiske data viste, at de amerikanske indkomster og det afledte forbrug udviklede sig som ventet i juli. Det personlige forbrug steg 0,3 pct., og de personlige indkomster voksede med 0,4 pct.

- Det er gode indikatorer, indkomsterne er stigende, og forbruget vil fortsætte med at være stærkt, hvilket peger på en robust amerikansk økonomi. Det store spørgsmål er, om inflationen kommer til at kravle højere eller fortsætte på det nuværende niveau. Det lægger endnu mere vægt på fredagens beskæftigelsesrapport, for det er stadig et temmelig skummelt billede, der tegnes lige nu, siger porteføljechef Brian Jacobsen fra Wells Fargo Funds Management i New York til Bloomberg News.

Federal Reserves foretrukne inflationsindikator - kerne-PCE-deflatoren - viste en stigning på 1,6 pct. på årsbasis i mandagens databuket.

ALLE TI SEGMENTER STEG

Samtlige ti undergrupper i S&P 500 lukkede med gevinst på bogen. Bedst klarede finansaktierne sig, idet weekendens indikationer fra den amerikanske centralbank om forestående renteforhøjelser gav bankerne medvind.

Wells Fargo, der er en af de tunge drenge i sektoren, steg 2,2 pct., mens de to tungeste - Berkshire Hathaway og JPMorgan Chase - steg 0,9 pct. og 1,1 pct.

Ifølge futuresmarkedet vurderer markedet en 36 pct. sandsynlighed for, at Federal Reserve hæver renten i september, mens sandsynligheden for en decemberforhøjelse er steget til 60 pct. ifølge Bloomberg.

I bunden befandt sundhedssektoren sig - men dog fortsat med et afkast på 0,3 pct. over dagen.

Blandt selskaberne var der lidt fokus på it-giganten Apple, der ifølge Financial Times kan se frem til en rekordstor skattebøde tirsdag.

Det er Apples irske tilhørsforhold, som giver koncernen en klækkelig rabat på skat af salget i Europa i forhold til andre virksomheder, der har fået EU-myndighederne til at reagere. Apple-aktien lukkede 0,1 pct. lavere

Kosttilskudsselskabet Herbalife har fået storaktionæren Carl Icahn til at øge beholdningen med over 2,3 mio. aktier. Aktien steg 4,6 pct.

Spilleselskabet Caesars havde alle odds imod sig, efter at en domsstolsafgørelse har medført et mindstekrav på 11 mia. dollar som et resultat af en kompleks og ifølge nogle vurderinger ulovlig selskabskonstruktion før børsnoteringen for fire år siden. Aktien styrtdykkede 28 pct. i åbningsfasen på Wall Street, mens dagen endte med et minus på 16 pct.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen