Berlingske Business
BREAKINGUber bliver forbudt i London

Aktier: Plus i C20 blev udvisket og biotekselskab floppede

Omkring halvdelen af biotekselskabet Onxeos børsværdi blev skåret væk tirsdag efter et fejlslagent forsøg med et kræftmiddel, mens eliteindekset endte dagen stort set uændret efter at have lagt ud med en stigning.

C20 Cap-indekset lukkede stort set uændret i 1173,24 tirsdag eftermiddag, mens 12 ud af 20 eliteselskaber endte med røde tal.

De seneste uger har spændingerne mellem USA og Nordkorea fyldt i investorernes bevidsthed, men i weekenden blev frygten for en eskalering dæmpet, da Nordkorea undlod at affyre missiler på sin nationaldag. Orkanen Irma tabte også noget af pusten i weekenden og forårsagede færre skader end frygtet i USA.

Det skabte en positiv stemning i Europa, men de danske aktier gik tirsdag eftermiddag mod strømmen. Ifølge Mads Zink, der er chefhandler i Danske Bank, skyldtes de udviskede stigninger herhjemme blandt andet, at Novo Nordisk endte uændret efter at have været i plus i løbet af dagen.

- I Europa er der stadig plus, så det er lidt et dansk fænomen, at vi er røget i minus. Det der stiger mest i Europa, er bankerne, og de vægter tungere i Europa end i det danske indeks. Stemningen er egentlig okay i markedet, og der har ikke været noget ude, der gør, at man skal være mere bekymret for Danmark, siger han til Ritzau Finans.

ONXEO I STORT FALD

Det dansk-franske biotekselskab Onxeo halverede sin børsværdi efter et fald på 50,8 pct. til 15,50 kr. Tilbageslaget skete, efter nyheden om at et afsluttende fase 3-studie med lægemiddelkandidaten Livataq ikke forlængede overlevelsen blandt patienterne, og at det derfor ikke nåede sit primære endemål.

I C20 Cap-indekset endte Danske Bank og Nordea i toppen med stigninger på henholdsvis 1,7 pct. til 243,60 kr. og 0,9 pct. til 81,15 kr.

Der var ingen selskabsspecifikke nyheder ude tirsdag, men i Europa var finans- og bankaktierne blandt de mest stigende.

Dong Energy endte også blandt toppen med en stigning på 0,8 pct. til rekordniveauet på 334 kr. Mandag faldt energiaktien en smule tilbage, på trods af at selskabet vandt kontrakt på at opføre verdens største havmøllepark i Storbritannien kaldet Hornsea Project Two.

Det blev påpeget, at auktionen var vundet til en markant lavere pris end tidligere, og det kan have mindsket den positive reaktion, den vundne auktion ellers kunne have lagt op til.

- Jeg var overrasket over, at aktien ikke steg mandag på, at de vandt den auktion. Markedet var lidt skuffet over prisen, men samtidig må man antage, at Dong kun byder den pris, hvis de mener, at det er rentabelt. Der er nok den konklusion, markedet drager i dag, siger Mads Zink.

SCHULTZ-EFFEKTEN FORTSATTE

Medicinalselskabet Lundbeck placerede sig for anden dag i træk i bunden af eliteindekset med et fald på 2,9 pct. til 344,80 kr. Mandag dykkede aktien med 13,8 pct., efter at Kåre Schultz meddelte, at han skifter job og skal være chef for den israelske producent af kopimedicin Teva.

- En stor del af opturen i Lundbeck kan tilskrives Kåre Schultz, og når han ikke er der længere, så begynder den ekstra præmie, som aktien handlede med på grund af ledelsen, at blive priset ud. Og det kan godt tage en periode, siger Mads Zink.

Malervarerkoncernen Flügger fremlagde tirsdag et regnskab for første kvartal, der viste en faldende nettoomsætning, mens nettoresultatet derimod endte højere end i samme kvartal sidste år. Samtidig fastholdt selskabet forventningerne til helåret.

Aktien steg 1,3 pct. til 361 kr.

Tirsdag kunne markedsdeltagerne også dykke ned i regnskabstal for tredje kvartal fra Roblon. Regnskabet viste fremgang over hele linjen, og selskabet løftede desuden forventningen til resultatet før skat til 22,5 mio. kr. for de fortsættende aktiviteter mod tidligere 20,0 mio. kr.

Roblon-aktien endte dagen knap 3 pct. højere i 349 kr.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen