Berlingske Business
17:42

Aktier: Perlerækken af rekorder blev forlænget

Fremgangen fortsatte på det amerikanske aktiemarked onsdag. Finansaktierne var igen med til at trække det samlede marked op i kølvandet af centralbankchef Janet Yellens overraskende stramme holdning til pengepolitikken i høringerne over for Kongressen.

Dermed var der nok en gang rekorder i de tre store hovedindeks, der nu er steget syv handelsdage i træk.

S&P 500-indekset sluttede onsdag med en gevinst på 0,5 pct. til 2349,25. Det tunge Dow Jones-indeks steg godt 0,5 pct. til 20.611,86, og Nasdaq-papirerne lukkede med en stigning på 0,6 pct. til 5819,44.

»Yellens stramme tone onsdag blev hilst velkommen, da investorerne synes at fokusere på økonomien fremadrettet,« siger cheføkonom Peter Cardillo fra First Standard Financial Company i New York ifølge nyhedsbureauet Direkt.

Onsdagens sværm af nøgletal pegede stort set alle på øget aktivitet i økonomien og dermed på risiko for en fremrykket renteforhøjelse fra Federal Reserves side.

Det vigtige detailsalg var stærkere end forudset i januar. Salget steg 0,4 pct. på månedsbasis, og tages bil- og benzinsalget ud var der en vækst i salget på 0,7 pct. Økonomer ventede stigninger på 0,1 pct. og 0,3 pct.

Forbrugerpriserne steg 0,6 pct. i januar i forhold til måneden før og 2,5 pct. i forhold til samme måned året før. Økonomerne havde estimeret stigninger på 0,3 pct. og 2,4 pct.

Samlet peger det på stigende inflation, da forbrugerpriserne i december steg 2,1 pct. sammenlignet med december 2015.

Til gengæld faldt industriproduktionen 0,3 pct. i januar sammenlignet med december mod en ventet flad udvikling. December-stigningen blev samtidig revideret ned til 0,6 pct. mod en tidligere rapporteret stigning på 0,8 pct.

Torsdag morgen ligger de asiatiske aktier i negativt territorium, mens de amerikanske aktiefutures ligger med fald på omkring 0,1 pct.

Syv undergrupper med fremgang

Syv af segmenterne i S&P 500-indekset lukkede med stigninger. Bedst gik det sundhedssektoren, der sluttede med et plus på 1,2 pct., og også de forbrugerrelaterede papirer fulgte godt med med stigninger på henholdsvis 0,8 pct. og 0,5 pct. i konsum og cykliske forbruger-aktier.

Finanssegmentet lukkede med en stigning på 0,7 pct. efter stigninger i storbankerne Bank of America, JPMorgan og Citigroup på 1-2 pct.

Pepsico afleverede en bedre end ventet bundlinje i regnskabet for fjerde kvartal. Forventningerne til 2017 kunne dog ikke helt leve op til analytikernes estimater, og aktien faldt 0,2 pct.

Yahoo steg 2 pct. på forlydender om, at telekoncernen Verizon er tæt på at nå frem til en aftale om køb af selskabet.

Efter børstid fremlagde it-koncernen Cisco Systems et godt men dog forudsigeligt, regnskab. Såvel det justerede resultat som omsætningen lå en kende over analytikernes forventninger, og aktien steg 2,1 pct. i eftermarkedet.

Også rejse-websitet Tripadvisor annoncerede regnskab, men det var til gengæld en skuffelse med fald i reklameindtægterne og vigende abonnementsindtægter. Aktien faldt 5,6 pct. i eftermarkedet.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen