Berlingske Business

Aktier: Pandora viste vejen mod guldet

Pandora, Novo Nordisk og en håndfuld andre danske eliteaktier fortsatte i rekordsporet mandag, hvor det også blev til årets 11. lukkerekord til eliteindekset C20 Cap.

Hele 16 af indeksets aktier sluttede højere, og selve indekset endte i et komfortabelt plus på 1,2 pct. til 919,06. Helt i toppen endte Pandora efter en stigning på 3,1 pct. til 594 kr.

Dermed løber Pandoras samlede gevinst siden årsregnskabet tirsdag i sidste uge op i lige over 30 pct. Markedsværdien er steget omtrent 17,7 mia. kr. til over 75 mia. kr.

- Den kører stadig på efterdønningerne fra regnskabet. Der er kommet rigtigt mange købere til efter regnskabet, og det er der faktisk stadigvæk, siger chefhandler i Danske Bank Mads Zink til Ritzau Finans.

Kollegaerne i Nordea satte mandag Pandora på bankens internationale fokusliste, og det skete blandt andet som følge af smykkekoncernens høje vækst suppleret med en markant udbetaling til aktionærerne i år på omkring 5 mia. kr.

Blandt de øvrige C20-aktier satte også Genmab rekord efter en stigning på 2,5 pct. til 486,90 kr. Også den aktie har været blandt markedets foretrukne i februar, siden positive data med lægemiddelkandidaten Daratumumab i knoglemarvskræft har øget troen på en tidlig godkendelse.

Novozymes og Chr. Hansen satte rekorder efter stigninger på 2,2 pct. og 2,3 pct. til 327,60 kr. og 294,50 kr.

- Vi har i en periode set stor efterspørgsel efter defensive aktier, som alternativer til de lave renteniveauer, og jeg kan forestille mig, at det er derfor, at aktier med defensive kvaliteter såsom Chr. Hansen, Novozymes og Coloplast alle ligger pænt, vurderer Mads Zink.

NOVO BLANDT TRÆKHESTENE

Også Novo Nordisk trak længe et stort læs og sluttede trods lidt gevinsthjemtagning ud på eftermiddagen i et plus på 0,9 pct. i lukkerekorden 313,20 kr. Aktien begyndte at stige allerede fredag, da selskabet præsenterede lovende data for diabetesmidlet Semaglutid i såvel pille- som injektionsform.

Siden opjusterede analytikerne i Mainfirst Bank sin anbefaling af aktien til "neutral" fra underperform, og fra Jefferies og Nordea kom der løftede kursmål. Endelig gled en amerikansk konkurrent i svinget mandag eftermiddag.

Amerikanske Eli Lilly måtte således fortælle, at det har udsat en ansøgning om markedsføringstilladelse til et nyt langtidsvirkende insulin med formentlig et par år, indtil der er gennemført nye fase 3-studier.

- Det er positivt for Novo, og det får aktien også lov til at køre lidt op på, vurderer Mads Zink.

NNIT SPÅS SUCCESRIG NOTERING

Novo fik i øvrigt opmærksomhed efter offentliggørelsen af børsprospekt i forbindelse med den planlagte børsnotering af it-selskabet NNIT. Aktierne kommer til at koste mellem 100-120 kr. per stk. Og den samlede værdisætning ses dermed udgøre 2,5-3 mia. kr. Novo Nordisk modtager hele nettoprovenuet fra udbuddet, der lover godt for den fremtidige udvikling, vurderer aktiestrateg i Formuepleje Otto Friedrichsen.

- Jeg tror, at investorerne vil reagere positivt på aktien. NNIT kommer ud af Novo Nordisk-familien, og det er et kvalitetsstempel hos mange danske investorer, men i høj grad også hos mange internationale investorer, siger han.

REKORDER PÅ STRIBE

I C20-regi satte også Nordea og DSV rekorder efter stigninger på 0,9 pct. og 1,2 pct. til 87,20 kr. og 213,50 kr.

Vestas steg med 1,6 pct. til 279,60 kr. Den danske vindmølleproducent var også i 2014 verdens største, fastslår konsulentfirmaet FTI Ingelligence i en foreløbig opgørelse over rangeringen af de fem største aktører på det globale vindmøllemarked. Det skriver Seenews Renewables.

A.P. Møller-Mærsk glippede opturen på det danske aktiemarked og faldt med 0,2 pct. til 14.160 kr. målt på B-aktien - en nedtur, som Mads Zink forklarede med mandagens prisfald på olie på omkring 2 pct.

Blandt sidepapirerne faldt Rovsing med 7 pct. til 0,19 kr. efter offentliggørelsen af regnskabet for første halvår af 2014, der viste røde tal målt på driftsresultatet og bundlinjen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen