Berlingske Business

Aktier: Pandora tager toppen i grønt C25

Pandora
ARKIVFOTO: Pandoras hovedkvarter på Havneholmen. Fotograferet 6. februar 2017. Pandora kommer tirsdag med deres årsregnskab tirsdag den 6. februar 2018. . (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018) Foto:

Det danske C25-indeks stiger onsdag middag med 0,1 pct. til 1134,73 på en dag, der ikke kan bryste sig af de store nyheder.

Dermed ligger det sig i tråd med de europæiske markeder, der også fremviser stigninger.

Øverst ligger Pandora, der stiger 1,3 pct. til 611,40 kr., mens investorerne venter på nyt fra den amerikanske kollega Signet Jewelers, der kommer med regnskab for fjerde kvartal.

»Der er lidt forventningsstigning for Pandora, mens der også er tale om et lille comeback, efter at aktien faldt med over 2 pct. i går,« siger aktiechef i ABG Sundal Collier Tue Østergaard.

Nederst i C25 finder man Novozymes, der falder med 1,4 pct., men det skyldes, at der onsdag fragår udbytte på 4,5 kr. per aktie til aktionærerne.

Pandora

BANKER I FOKUS

Tirsdag vinkede præsident Trump farvel til sin udenrigsminister, og det har sat sig i markedet, forklarer Tue Østergaard.

»Markedet herhjemme udvikler sig fladt efter fyringen af Tillerson i går. Det fik også markederne i USA til at lukke med fald,« siger han.

Jyske Bank har fået opgraderet anbefalingen fra Nordea til "hold" fra "sælg", efter at banken tirsdag lagde et frivilligt købstilbud på Nordjyske Bank.

Tilbuddet fik Nordjyske Bank-aktien til at skyde i vejrs, og den lukkede med en stigning på 39,5 pct. i 166 kr. Tirsdag rører aktien sig ikke ud af stedet.

Købstilbuddet lød på 170 kr. per aktie for Nordjyske Bank, som banken fra Silkeborg i forvejen ejer 38,47 pct. af.

Jyske Bank-aktien ligger nærmest onsdag middag stort set stille omkring 391 kr., mens den tirsdag steg 1,9 pct.

Danske Bank-aktien falder 0,6 pct. til 246,20 kr. Formand Ole Andersen erkendte tirsdag i interview med flere medier, at banken havde været for længe om at erkende omfanget af hvidvasksagen fra Estland.

QUALCOMM-M&A/BROADCOM-TRUMP

Novo Nordisk har fået løftet kursmålet af franske Société Générale til 230 kr., hvor det tidligere var 212 kr. Anbefalingen har franskmændene ikke pillet ved, da den fortsat lyder på "sælg". Det viser data fra Bloomberg News.

Novo Nordisk-aktien stiger 0,5 pct. til 303,60 kr.

TO REGNSKABER UDEN FOR C25

Uden for eliteindekset har H+H International offentliggjort regnskab for 2017. H+H løftede sidste år omsætningen med 11 mio. kr. til 1622 mio. kr. som resultat af højere priser, mens en svækkelse af pund trækker i den anden retning. På organisk basis er der tale om en fremgang på 3 pct.

For 2018 venter H+H en organisk vækst i omsætningen på 5 pct. og et EBITDA-overskud før særlige poster på 350-390 mio. kr. Efter resultatet skruer H+H op for sine langsigtede mål, så selskabet nu går efter at levere en overskudsgrad (EBIT) på mindst 11 pct. Den tidligere forventning var 8-10 pct.

Det påvirker dog ikke aktien, der ligger stille i 145 kr.

Newcap Holding kommer senere onsdag med regnskab for sidste år. Ved middagstid ligger aktien stille.

USA-GUNS/TRUMP

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen