Berlingske Business

Aktier: Pandora tager toppen i grønt C25

Pandora med regnskab for tredje kvartal tirsdag
Foto:

Smykkeselskabet Pandora fortsætter onsdag middag de gode takter efter tirsdagens kapitalmarkedsdag og ligger i toppen af det danske C25-indeks.

Aktien stiger 2,8 pct. til 620,20 kr. efter tirsdagens fremlæggelse af strategien for det pressede amerikanske marked.

Eliteindekset startede onsdag morgen lidt lavere, men ved middagstid har markedet rettet sig en smule, og C25 ligger med et lille plus på 0,01 pct. til 1153,11.

Der var ellers kedelige udsigter, da investorerne mødte ind på arbejde onsdag morgen. Der er nemlig store usikkerheder på den politiske scene i USA, hvilket har givet kursfald både kursfald i USA og Asien.

Usikkerheden skyldes, at der i USA bliver forhandlet om en forøgelse af gældsloftet. Det skal forhindre, at dele af den offentlige administration lukker ned på fredag.

»Årsagen til den mavesure stemning hos investorerne skulle findes i udfordrende gældsloftforhandlinger i USA,« skriver seniorstrateg Andreas Østerheden fra Nordea i en kommentar.

»Det prægede markedet både i Europa og herhjemme fra morgenstunden, men det har rettet sig i løbet af dagen. Investorerne har benyttet muligheden til rydde lidt op, men nu ser det positivt ud,« siger Ole Kjær Jensen, afdelingsdirektør i Sydbank.

Han påpeger, at Pandoras kapitalmarkedsdag trækker positive spor.

»Det viser, at Pandora gjorde det rigtige efter en kedelig salgsopdatering i sidste uge, og det belønner investorerne i dag,« siger han.

FORSIKRINGSSELSKABER STIGER TRODS DÅRLIGE NYHEDER

Tryg og Topdanmark fik onsdag sænket anbefalingen efter at have været under luppen hos Credit Suisse, der ifølge Bloomberg News har sænket anbefalingerne af aktierne til henholdsvis »neutral« fra» outperform« og »underperform« fra »neutral«.

Topdanmark har samtidig fået sænket sit kursmål til 250 kr. fra 270 kr.

Tryg stiger dog onsdag middag 0,3 pct. til 157,10 kr, mens Topdanmark stiger med 0,7 pct. til 280 kr.

Den svenske storbank SEB har set nærmere på TDC, og det har nu ført til et løftet kursmål for aktien i det danske teleselskab.

Det nye kursmål lyder på 42 kr. mod tidligere 37 kr., mens anbefalingen "hold" gentages, viser data fra Bloomberg News.

Aktien falder 0,03 pct. til 39,75 kr.

CARLSBERG SNUPPER KONTRAKT I RUSLAND

Carlsberg snupper leveringen af øl til den amerikanske burgerkæde Burger King i Rusland fra konkurrenten Anadolu Efes.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Carlsbergs russiske bryggeri Baltika.

Fra begyndelsen af i år vil Baltika levere øl som Baltika 7, Baltika 0 og Tuborg til Burger Kings mere end 500 salgssteder.

Carlsbergs B-aktie falder dog med 0,7 pct. til 735,20 kr.

Mærsk offentliggjorde tirsdag, at selskabet sammen med IBM stifter et nyt selskab, som skal udvikle en ny digital handelsplatform baseret på blockchain-teknologien.

»Vi vurderer, at vores platform kan mindske omkostningerne til transport med i hvert fald 10 pct., hvis vi kan lykkes med at gøre processerne digitale,« siger Michael J. White, der bliver direktør for det fælles selskab og har en baggrund som chef for Maersk Line i Nordamerika, til Ritzau Finans.

»I dag er shippingindustrien bagud i forhold til mange andre brancher på teknologi, og rigtig meget er baseret på fysiske papirer og ulige deling af informationer, hvilket fører til ineffektivitet og forsinkelser,« fortsætter han.

A.P. Møller-Mærsk aktierne falder henholdsvis 1 pct. og 0,6 pct. for A- og B-aktien til 11.590 kr. og 11.120 kr.

»FUSER FOR KENDT ERHVERVSMAND«

På juniorbørsen First North har NPInvestor, der har erhvervsmanden Erik Damgaard i ejerkredsen, onsdag sin første handelsdag efter flere problemer med at få børsnoteringen ud over rampen.

Men affyringen for selskabet er endt som en lidt af en fuser, da aktierne onsdag middag handles til omkring 12,50 kr. I forbindelse med noteringen lykkedes det ellers for selskabet at sælge i omegnen af 1. mio. aktier til 17 kr. stykket.

Onsdagens udvikling svarer dermed til et fald på 26,5 pct.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen