Berlingske Business
13:49Erik Damgaard efter kaotisk børsdebut: Nordea er et »fæhoved«

Aktier: Pandora smykker toppen af grønt C20

pix-pandora
Foto:

Størstedelen af C20 Cap-aktierne ligger til en stigning tirsdag eftermiddag., hvor det samlede indeks stiger med omkring 0,5 pct. til 1033,10.

Pandora fører ligesom tirsdag morgen an i indekset med en stigning på 1,9 pct. til 772 kr., efter at Pandora har fået fine ord med på vejen af de to store finanshuse JPMorgan og HSBC. Stigningen i C20 Cap kommer efter, at indekset mandag var faldet med 2,2 pct.

Det er ikke kun på det danske marked, at indekset er i grønt efter en rød første dag på ugen, der var præget af uvished ovenpå massive fald i Shanghai. Tirsdag er det frie fald på børsen i Kina - i hvert fald midlertidigt - stoppet, og det har tilsyneladende smittet af på Europa.

- Der er bestemt stadig fokus på Kina selv efter de fald, vi har set på det seneste. Men når der nu er et rebound, smitter det positivt af på de europæiske markeder. Desuden er der møde i den amerikanske centralbanks pengepolitiske komite FOMC, som afsluttes onsdag aften. Sammen med Kina vil det være det, der præger markederne de næste par dage, siger Mads Zink, chefaktierådgiver i Danske Bank, til Ritzau Finans.

Pandora er også den aktie, der lagde bedst fra land tirsdag morgen. JPMorgan ser et stort potentiale for selskabet både geografisk, og når det gælder produktudvikling. Selskabet nyder desuden godt af den seneste tids fald i råvarepriserne.

JPMorgan sætter kursmålet op til 950 kr. fra 875 kr. Banken placerer dermed Pandora højest af samtlige analysehuse, når det gælder kursmål. Og JPMorgan gentager samtidig anbefalingen "overvægt". HSBC sætter kursmålet for Pandoras aktie på 865 kr. fra tidligere 740 kr.

Ikke kun Pandora klarer sig godt tirsdag. Også Genmab ligger i et plus på 1,4 pct. til 649 kr. efter et fald på 4,8 pct. mandag. Det sker, efter at den franske medicinalkæmpe Sanofi har indgået et samarbejde med det amerikanske biotekselskab Regeneron om udvikling af nye antistoffer. Også danske Genmab arbejder med antistoffer.

Den tunge Novo-aktie er også med til at trække C20 op med en stigning på 1,2 pct. til 393,3 kr.

I bunden af C20 ligger blandt andre GN Store Nord. Væksten lader noget tilbage at ønske hos den amerikanske konkurrent til GN Netcom, Plantronics, vurderer Nordea.

- Det øger usikkerheden om GN's salg af headset og om, hvorvidt helårsforventningerne indfries efter et skuffende første kvartal, skriver Nordea i en kommentar.

Banken påpeger videre, at GN Store Nord er prissat i den dyre ende.

- Der er derfor ikke plads til skuffelser, og selvom salget af høreapparater ventes at gå godt, når tallene for andet kvartal offentliggøres 13. august, er anbefalingen "sælg" fra Nordea Markets, da aktien vurderes for dyr i forhold til risikoen, skriver banken.

GN-aktien ligger tirsdag middag i minus 1,6 pct. til 142,1 kr. efter at være lukket i 144,40 kr. mandag.

En nyhed uden for C20 er, at det danske rederi DFDS genoptager færgesejladsen mellem Calais og Dover på Den Engelske Kanal.

Sejladsen blev ellers indstillet i weekenden efter en arbejdskonflikt på havnen i Calais, der blandt andet førte til, at en af DFDS' færger blev beskudt med nødraketter.

DFDS stiger oven på nyheden med 1,3 pct. til 933 kr. efter at være faldet med 3,7 pct. mandag.

Sent mandag kom der nyt om situationen om slagsmålet om den særdeles dyrebare kontrakt om at drive og vedligeholde Thulebasen på Grønland. Og slagsmålet er endnu ikke forbi. Virksomheden Exelis Services, der i første omgang vandt udbuddet, afviser således at anerkende en afgørelse fra domstolen Court of Federal Claims, der tidligere på året underkendte virksomhedens ret til at varetage opgaven.

De to børsnoterede selskaber, der ejer MT Højgaard, Højgaard Holding og Monberg & Thorsen, reagerer forskelligt på børsen tirsdag. Højgaard Holding A stiger 6,6 pct. til 339 kr., mens B-aktien ikke er handlet. Heller ikke Monberg & Thorsen er handlet tirsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

 

Andreas Antoni Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen