Berlingske Business

Aktier: Pandora skinner i C25 trukket ned af Trump-told

Pandora
Pandora vrider sig fra den nedadgående tendens, og det skyldes ifølge Søren Løntoft Hansen, der er aktieanalytiker i Sydbank, at der blandt andet er kommet kommentarer i markedet om et godt salg af den nye Shine-kollektion. Det er den første fra selskabet, siden Rose-kollektionen og Disney-smykkerne så dagens lys tilbage i 2014, hvor de blev lanceret på det amerikanske marked. Foto:

Pandora stiger fredag middag og lægger sig øverst i et ellers ret rødt C25-indeks. Bavarian Nordic indhenter noget af det tabte fra torsdag, hvor aktien faldt 3,5 pct. og stiger 1,2 pct. til 195,60 kr.

Danske eliteaktier peger ellers ned, og det får - på linje med andre ledende europæiske indeks - pilen til at pege nedad. C25 daler med 0,8 pct. til 1100,16.

TRUENDE HANDELSKRIG SENDER AKTIERNE NED

USA's præsident, Donald Trump, underskrev torsdag et memorandum, der pålægger told på op til 60 mia. dollar på import fra Kina, og det er det, der presser aktierne ned, forklarer chefhandler i Danske Bank, Mads Zink.

»Vi ser her effekten af den importtold, som Trump har lagt på kinesiske varer på 60 mia. dollar. Det førte til fald i USA, hvorefter Asien fulgte med, og det er nu nået til Europa«, siger Mads Zink.

Til trods for at Europa torsdag blev undtaget fra den amerikanske ekstratold på aluminium og stål og umiddelbart ser ud til at gå fri af en decideret handelskrig mellem Kina og USA, skaber det alligevel usikkerhed på de europæiske markeder, forklarer Mads Zink.

»Det øger nervøsiteten for, hvad der kommer til at ske, og om det udvikler sig til en decideret global handelskrig« lyder vurderingen fra chefhandleren.

Pandora vrider sig fra den nedadgående tendens, og det skyldes ifølge Søren Løntoft Hansen, der er aktieanalytiker i Sydbank, at der blandt andet er kommet kommentarer i markedet om et godt salg af den nye Shine-kollektion. Det er den første fra selskabet, siden Rose-kollektionen og Disney-smykkerne så dagens lys tilbage i 2014, hvor de blev lanceret på det amerikanske marked.

Pandora peger op med 4,7 pct. til 637 kr.

Pandora får otte års skattefritagelse i Thailand

WILLIAM DEMANT TAGER BUNDEN

Høreapparatkoncernen William Demant har fået sænket anbefalingen til "undervægt" fra "ligevægt" af Morgan Stanley. Det får aktien til at dykke med 3,8 pct. til 220 kr. I samme omgang vælger amerikanerne at hæve kursmålet til 208 kr. fra 177 kr.

A.P. Møller-Mærsk synker også, og begge aktier falder med 1,9 pct. B-aktien koster fredag ved middagstid 9174 kr., mens A-aktien koster 8075 kr.

Ud over truslen om en handelskrig, er spotpriserne på containerfragt også faldet i 4,3 pct. denne uge. Det viser rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI). Dermed falder indekset for syvende uge i træk. Set over den tid, er indekset droppet fra 883,59 til indeks 646,59.

Oveni har den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs har indledt dækning af Mærsk med anbefalingen "neutral" og et kursmål på 10.800 kr.

USA-TRUMP/

NOVO SÆNKET OG SYDBANK GENOPTAGET

Novo Nordisk startede dagen med gode nyheder. De japanske sundhedsmyndigheder har givet selskabet grønt lys til at få den orale udgave af GLP-1-analogen Semaglutid, der markedsføres som Ozempic, på markedet i Japan.

Samtidig får Novo skåret i sit kursmål af Jefferies, så det nu lyder på 315 kr., skriver Reuters.

Ifølge data fra Bloomberg News var kursmålet tidligere på 355 kr. og anbefalingen på "hold". Reuters oplyser ikke, om der er sket ændringer på anbefalingssiden.

Fredag har den britiske investeringsbank Liberum indledt dækning af aktien i Novo Nordisk med anbefalingen "hold" og et kursmål på 320 kr.

Novo falder 1,2 pct. til 294,65 kr. ved middagstid.

Jyske Bank har genoptaget dækning af aktien i Sydbank med anbefalingen "hold" og et kursmål på 250 kr. I en analyse vurderer Jyske Bank, at Sydbank driver en stillestående forretning, men at det opvejes af en høj udlodning.

Bank-aktien falder med 0,5 pct. til 224,80 kr.

Den schweiziske storbank UBS snitter 45 kr. af kursmålet i Chr. Hansen, så det nu er på 545 kr. Ingrediens-aktien falder med 1,1 pct. til 514,20 kr.

Og så har storbanken Nordea sænket anbefalingen af Rockwool-aktien til "hold" fra "køb", fremgår det af Bloomberg News. Det oplyses ikke, om kursmålet også er ændret. Ved den seneste ændring i februar lød kursmålet på 1740 kr. Aktien falder med 3 pct. til 1751 kr.

Pandora

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen