Berlingske Business
08:08Svensk storbank skruer kursmålet på William Demant

Aktier: Pandora overstråler alt i nølende eliteindeks

Pandora kommer med årsregnskab tirsdag
Aktier: Pandora overstråler alt i nølende eliteindeks. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017) Foto:

I forventningens glæde overstråler Pandora alle andre C25-aktier i tirsdagens aktiemarked, hvor smykkepapiret lægger sig i toppen med en stigning på 5,9 pct. til 610,60 kr., mens hele eliteindekset stiger mere beskedent til 1153,02 - eller med 0,2 pct. tirsdag middag.

Dagens store aktiebegivenhed er Pandoras kapitalmarkedsdag med omkring 135 deltagere og venteliste over de interesserede, der ikke blev plads til.

Men allerede inden åbningen af tilløbsstykket tog aktien på himmelfart samtidig med offentliggørelsen af de slides, der ville blive præsenteret - men uden at dokumenterne i sig selv kunne begrunde stigningen.

»Der kommer en lancering af noget, der hedder "Pandora Shine Collection" med 18 karat guld, palladium og sterling sølv, som nok bliver prissat i den højere ende i forhold til de produkter, Pandora har nu,« noterer børsmægler i ABG Sundal Collier Anne Sophie Riis som et muligt bud på en begrundelse for stigningen.

Og så alligevel ikke:

»Jeg tror mere, at du skal se stigningen som en forventning om, at der skal ske noget på dagen. Der er forventning om noget nyt. Der er ikke kommet nok nyheder ud indtil nu, der kan begrunde stigningen,« bemærker hun.

12BUS20161007-193122-1-1604.jpg

Efter starten på kapitalmarkedsdagen er det blandt andet kommet frem, at Pandora vil accelerere udviklingen af af den amerikanske nethandel for at få de amerikanske kunder tilbage i folden.

MHI VESTAS SKIFTER I TOPPEN

Langt efter Pandora, men dog på andenpladsen i eliteindekset, stiger Vestas-aktien 1,4 pct. til 443 kr.

Dagens nyhed fra vindmølleselskabet er, at Vestas' joint venture med Mitsubishi Heavy Industries, MHI Vestas, skifter topchef, idet Philippe Kavafyan er blevet udnævnt som administrerende direktør sammen med Lars Bondo Krogsgaard.

Smykkeselskabet Pandora kommer med regnskab for de første seks

De afløser Jens Tommerup og Tetsushi Mizuno, som forlader selskabet.

CHR. HANSEN TRYKKES AF DOLLARSVÆKKELSE

I bunden af C25 taber Chr. Hansen 1,5 pct. til 529,80 kr.

»Den (aktien) ligger stadig lidt halvskidt efter regnskabet i fredags. Chr. Hansen fastholdt forventningerne, men sagde, at hvis dollar fortsætter i det her niveau, så kommer det til at have yderligere negativ effekt. Og dollar ligger svagt i øjeblikket og fortsætter nedad. Og det er klart, at det vil blive et tema i den her regnskabssæson,« konstaterer Anne Sophie Riis.

Med i den negative del af eliteindekset ligger FLSmidth-aktien 0,8 pct. lavere i 358,90 kr.

15BUSPix-Pandora-114033.jpg

Ingeniør-aktien faldt allerede mandag 2,4 pct. efter en nedjustering fra den finske konkurrent Metso, og tirsdag kastes mere grus i minemaskineriet med en generel nedgradering af hele minemarkedet fra finansgiganten HSBC, der er utryg ved den seneste tids stærke stigninger i branchen.

Der er også kommet analysenyt om Novo Nordisk - men af den positive slags - fra finanshuset Jefferies, som ifølge Reuters har løftet sit kursmål for medicinalkoncernens aktie til 355 kr. Ifølge Bloomberg var kursmålet tidligere 315 kr. og anbefalingen "hold". Novo Nordisk ligger 0,9 pct. højere i 337,50 kr.

Anders Colding Friis

NORDEN OPJUSTERER

Fra rederiet Norden har formiddagen budt på en opjustering af forventningerne til 2017 efter et godt fjerde kvartal. Rederiet venter nu et justeret overskud på 20-35 mio. dollar mod tidligere forventninger om et resultat på mellem minus 10 og plus 30 mio. dollar.

»Den forventede bedre indtjening kommer som følge af et bedre end forventet resultat i fjerde kvartal af 2017 i både tørlastforretningen inklusive dry operator samt tankforretningen,« skriver rederiet i en kortfattet meddelelse.

Norden, der også opjusterede forventningerne så sent som i november, stiger 5,5 pct. til 130,40 kr. på børsen i København.

BM

HALOWEEN INGEN GYSER FOR TIVOLI

Også Tivoli har forlystet markedet med en opjustering. Parkens halloween- og julesæson blev slet ikke en regnskabsgyser, men sluttede mere gavmildt en ventet, og Tivoli venter nu et overskud før skat på 100 mio. kr., hvor den tidligere forventning var et plus på 80-90 mio. kr. Aktien løftes 1,2 pct. til 654 kr.

Blandt sidepapirerne er der også bevægelse i Royal Unibrew, efter at storaktionæren Hartwall Capital har solgt alle sine resterende aktier i den danske bryggerikoncern. Det drejer sig om i alt 2,78 mio. aktier og svarer til 5,27 pct. af Royal Unibrews samlede aktiekapital, som er blevet solgt for 350 kr. per aktie.

Det svarer til en rabat på 4,6 pct. i forhold til lukkekursen for Unibrews aktie mandag på 366,80 kr.

Unibrew-aktien ligger tirsdag middag 2,8 pct. lavere i 356,40 kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen