Berlingske Business

Aktier: Pandora og Mærsk trækker C20 Cap videre frem

565157137.jpg
De danske aktier er startet i positivt terræn onsdag, hvor der dermed bygges videre på den gode tirsdag, hvor C20 Cap-indekset tog sin bedste dag siden april. Foto:

De danske aktier er startet i positivt terræn onsdag, hvor der dermed bygges videre på den gode tirsdag, hvor C20 Cap-indekset tog sin bedste dag siden april.

Efter godt ti minutters handel onsdag stiger eliteindekset 0,7 pct. til 1125,94.

Onsdag var der pæne stigninger i Japan, og samtidig steg de amerikanske aktier omkring 0,7 pct. efter dansk lukketid tirsdag, målt på S&P 500-indekset.

394537039.jpg

STRESSTEST TAGER FOKUS HOS BANKERNE

I USA var særligt bankerne i god form tirsdag, og dem er der også fokus på herhjemme onsdag, efter at Nationalbanken har offentliggjort resultaterne af en omfattende stresstest og analyse, der blandt andet peger på, at enkelte banker ville mangle kapital i et såkaldt hårdt recessionsscenarie.

Samtidig advarer Nationalbanken om en for lempelig tilgang til udlån til særligt erhvervskunder, efter at bankerne rent finansielt har haft en lang og god periode. Det kan nemlig komme til at betyde markant større tab på udlån, når konjunkturen igen vender, lyder advarslen.

Danske Bank-aktien stiger onsdag morgen 0,6 pct. til 236 kr., mens Nordea løftes 0,9 pct. til 73,85 kr., og Jyske Bank stiger 1,3 pct. til 341 kr.

108346709.jpg

GN PRESSET AF SÆNKET ANBEFALING

For GN Group er glæden knap så stor onsdag. Amerikanske Morgan Stanley har nemlig sænket sin anbefaling af den aktie til "undervægt" fra "ligevægt", mens kursmålet er skåret til 200 kr. fra 212 kr.

Det er særligt bekymringer om en afdæmpet markedsvækst næste år, der trækker ned i Morgan Stanleys analyse, skriver Bloomberg News.

Finanshuset har også sænket sin anbefaling af den schweiziske rival Sonova, mens anbefalingen af William Demant Holding er fastholdt på "ligevægt". Her er kursmålet samtidig løftet til 177 kr. fra 174 kr.

GN-aktien falder fra morgenstunden 3,3 pct. til 199,90 kr., mens William Demant Holding bakker 0,3 pct. til 177,90 kr.

Et ændret kursmål har måske også effekt på Genmab, der har fået sænket sit kursmål hos Bryan Garnier med knap 400 kr. til 1680 kr. Anbefalingen "køb" er dog ifølge data fra Bloomberg News fastholdt, og ændringen dateres desuden til mandag i nyhedsbureauets systemer.

Genmab-aktien falder 0,2 pct. til 1211 kr.

Også A.P. Møller-Mærsk må se sit kursmål blive sænket - her hos norske Fearnley Securities - der sænker til 10.900 kr. fra 13.000 kr. og gentager den negative anbefaling "reducer".

Mærsks B-aktie stiger dog med 2,1 pct. til 10.720 kr. og bygger dermed videre på tirsdagens stigning, der kom i land efter en vigtig godkendelse af overtagelsen af tyske Hamburg Süd fra de sydkoreanske myndigheder.

FORSIKRINGSSELSKABER KIGGER PÅ POTENTIELT OPKØB

Fokus er der også til forsikringsselskaberne Tryg og Topdanmark, efter at Børsen har berettet, at det mindre selskab Alka muligvis er på vej mod et salg.

Ifølge avisen har flere af ejerne bag Alka hyret svenske SEB til at stå for processen med at finde købere til selskabet.

Nykredit og Sydbank vurderer over for Ritzau Finans, at Alka kan være et interessant opkøbsmål for både Tryg og Topdanmark.

Aktierne i de to selskaber stiger med henholdsvis 1 pct. til 155,60 kr. og 0,7 pct. til 267 kr. onsdag morgen.

146444369.jpg

SMÅ REGNSKABER I VENTE

Blandt sidepapirerne er der opmærksomhed til entreprenørselskabet Arkil og olieselskabet Atlantic Petroleum, der begge afleverer regnskaber for tredje kvartal.

Fra regnskabsfronten et andet sted - i USA - kan der også drysse lidt fokus af til smykkeselskabet Pandora, der har indledt onsdagen med et plus på 2,7 pct. til 610 kr. Dermed bygges der videre på en stor stigning fra tirsdag.

Det sker, når Tiffany afleverer sit regnskab for tredje kvartal af det forskudte regnskabsår 2017/18 før den amerikanske børsåbning.

545412415.jpg

Med onsdagens stigning topper Pandora C20 Cap-indekset.

Endelig er Chr. Hansen Holding, som falder 0,3 pct. - eller 1,50 kr. - til 557,50 kr., under teknisk pres onsdag, hvor retten til et udbytte på 6,33 kr. per aktie fragår.

Proteseproducenten Össur falder desuden 0,9 pct. til 28,50 kr., efter at svenske SEB har indledt dækning af aktien med den negative anbefaling "sælg" og et kursmål på 25 kr.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen