Berlingske Business
13:12H&M banket til bunds i blødt marked

Aktier: Pandora og Mærsk går til bunds i stille marked

Pix: Mærsk
Den gode stemning på det danske aktiemarked aftager.

Den gode stemning er forsvundet på det danske aktiemarked onsdag efter fire dage med stigninger til aktierne i eliteindekset.

Det toneangivende C20 Cap-indeks falder ved middagstid med 0,4 pct. til 1017,16. Der er sommerferiestille på selskabsfronten, men FLSmidth stryger onsdag helt til tops sammen med råvareselskaberne i resten af Europa. De foregående fire handelsdage steg eliteindekset fra 973,7 til 1020,8.

Det er generelt tomt for nyheder onsdag, og de fleste aktier rykker sig kun marginalt i indekset. Spar Nords aktieanalytiker Mikkel Duus-Hansen fortæller, at dagens udvikling ikke skyldes aktuelle nyheder, men aktierne kan tænkes at tage sig en puster efter de seneste dages kursstigninger, der kom i kølvandet af den pæne amerikanske jobrapport fredag. Søndagens japanske valg, der endte med en sejr til Shinzo Abe, bidrog også til den positive stemning mandag og tirsdag, da valget giver forventninger om nye økonomiske stimulanser i landet.

pix: UBS

»Der var en frygt for at få endnu en skuffelse i forhold til jobrapporten, men den frygt blev afmonteret. USA er verdens største økonomi og det kaldes det vigtigste nøgletal. Det har været katalysator for kursstigningerne i USA, og det har trukket resten af verden med,« siger han til Ritzau Finans og understreger, at vi er inde i en meget nyhedsfattig periode herhjemme, hvor fokus derfor vil være på de amerikanske regnskaber den kommende tid.

FLSmidth-aktien klarer sig bedst blandt elitepapirerne i middagens handel, hvor aktien stiger 1,2 pct. til 262,50 kr. Den danske koncern, der leverer udstyr til cement- og mineindustrien, har medvind af stigende råvarepriser, hvor særligt kobberprisen tager et pænt hop, fortæller Christian Thatje, senioraktiehandler i Sydbank, til Ritzau Finans.

Pandora har omvendt placeret sig tungt i bunden af eliteindekset, hvor aktien falder 1 pct. til 853 kr. Smykkeselskabet har været under luppen, da svenske SEB har sænket kursmålet for aktien med en 100-kroneseddel til 1400 kr. Svenskerne spår dermed fortsat et markant potentiale for aktien i smykkeselskabet.

aktier

Konglomeratet A.P. Møller-Mærsk synker også til bunds, og B-aktien falder 0,8 pct. til 8700 kr. Onsdag middag falder prisen på en tønde Nordsøolie også 1,8 pct. til 47,62 dollar.

GN Store Nord har fået justeret sit kursmål af amerikanske Bernstein, der ifølge Bloomberg har sænket kursmålet med 10 kr. til 136 kr. Anbefalingen er fortsat "market perform" for aktien, som ligger uændret i 123,2 kr.

Ellers er der kun mindre nyheder at handle på. Investorer og analytikere kan fordøje tirsdagens regnskab fra Tryg, som overraskede positivt med et højere end forventet afkast fra forsikringskoncernens milliardstore pengetank.

I forlængelse af regnskabet bliver der udbetalt et udbytte på 2,60 kr., og det presser papiret, som falder 2,5 pct. til 123 kr.

Pix: Pandoras omsætning voksede 40 procent sidste år

G4S har desuden fået sænket kursmålet hos det amerikanske finanshus JPMorgan til 25,16 kr. fra 28,70 kr.

Anbefalingen er fortsat "overvægt" for aktien i den dansk-britisk vagt- og sikringskoncern, der stiger 2,1 pct. til 16,38 kr. Aktien har dog fået et par hug, siden at briterne stemte for et farvel til EU i slutningen af juni.

På de større linjer har investorerne onsdag morgen fået seneste nyt omkring den kinesiske økonomi, da der er blevet offentliggjort handelstal for juni.

Eksporten steg med 1,3 pct., mens importen dykkede 2,3 pct. Udviklingen var ikke helt som ventet, da økonomer adspurgt af Bloomberg havde ventet en stigning på 0,3 pct. for forsendelser ud af landet, mens der var ventet et fald på 1,2 pct. i importen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen