Berlingske Business
17:05Entreprenøraktie lukker i højeste kurs nogensinde

Aktier: Pandora, Mærsk og Vestas bag rekord i eliteindeks

A.P. Møller-Mærsk rykkede godt frem mandag, og sammen med Pandora og Vestas trak selskaberne det samlede eliteindeks, C20 Cap, i den 34. rekord i år.

C20 Cap steg med 0,6 pct. til indeks 1196,96.

Stigningen i Mærsk kom efter en periode med lidt blandede signaler i markedet, vurderer Martin Munk, senioraktierådgiver i Jyske Bank.

- Mærsk har været inde i en lidt svær periode - og her gælder det både rater og konkurrentnyt fra andre rederier. Vi er dog fortsat forsigtige omkring aktien, og vi mener, at forventningerne til regnskabet i næste uge er for høje, siger Martin Munk til Ritzau Finans.

B-aktien i Mærsk steg med 3,0 pct. til 12.390 kr. Forud for regnskabet ligger Jyske Banks kursmål for B-aktien på 11.300 kr.

Mærsk fik mandag nyt fra den kinesiske containerrival Cosco Shipping, som aflagde regnskab og varslede en kapitalforhøjelse. Og Anne Sophie Riis, der er børsmægler i ABG Sundal Collier, påpeger, at der ud over køb af skibe også rejses penge til opkøb.

- Og markedet kan godt lide konsolidering i den branche, siger hun.

PANDORA TOG ET HOP

Med i toppen endte Pandora, der stille og roligt kravlede op i løbet af mandagen. Aktien kunne smykke sig med en topplacering med et plus på kursen på 3,5 pct. til 610 kr.

- Udlandet har været nettosælgere i Pandora gennem et stykke tid. Men i dag er det faktisk vendt rundt, og det er med til at drive aktien frem, vurderer Anne Sophie Riis.

Også Vestas trak fra i mandagens handel og endte med et plus på kursen på 1,9 pct. til 566,50 kr. Vestas er udset til at levere 100 møller med en samlet kapacitet på 950 megawatt i forbindelse med en ordre til MHI Vestas, der mandag blev valgt som foretrukken leverandør til den gigantiske havvindmøllepark Moray East i Storbritannien.

MHI Vestas er ejet af Vestas og japanske Mitsubishi Heavy Industries, der begge har 50 pct. af aktierne.

CARLSBERG OG GENMAB I BUND

Carlsberg-aktien fik rykket sin anbefaling ned til "sælg" fra "neutral" hos finanshuset Bryan Garnier ifølge Bloomberg News.

Og investorerne reagerede ved at sende aktien ned med 0,5 pct. til 727 kr. Bryggerikoncernen afleverer en kvartalsopdatering for tredje kvartal på torsdag.

Med i bunden endte Genmab, der faldt med 1,2 pct. til 1281 kr. uden selskabsspecifikke nyheder.

- Det er en regnskabstung uge, vi er i. Og det afspejler aktiemarkedet i dag. Det er en smule afventende og følger den positive strøm i Europa, siger Martin Munk.

Tirsdag kommer TDC og Sydbank blandt andet med regnskab, Novo Nordisk afleverer tal onsdag, mens Danske Bank og Carlsberg er i kalenderen til torsdag.

ANALYTIKERNYT

Nordea var med i bunden og faldt mandag med 0,6 pct. til 77,30 kr., efter at den amerikanske storbank JPMorgan mandag skar sit kursmål for bankens aktie med over 6 pct. til 77,43 kr. fra tidligere 82,66 kr. Anbefalingen "neutral" blev fastholdt.

Royal Bank of Canada hævede desuden kursmålet for DSV til 540 kr. fra 485 kr., mens anbefalingen "outperform" blev gentaget.

RBC er den seneste af en række banker, som har opjusteret deres kursmål for DSV, efter at selskabet i sidste uge fremlagde regnskab for tredje kvartal, der landede bedre end ventet på de fleste poster og medførte en opjustering.

DSV-aktien steg med 0,6 pct. til 494,90 kr.

TIVOLI I PLUS OP TIL TALNYT

NKT steg med 1,8 pct. til 265,70 kr. efter en ordre på levering af højspændingskabler. Jyske Bank vurderede ordren til en værdi på 670 mio. kr.

- Det er vigtigt for NKT, at man nu får en ordre i bogen. Det har markedet ventet på, lyder det fra Anne Sophie Riis.

Eneste danske selskab, som mandag skulle i regnskabsilden, var uden for det danske eliteindeks - og tallene kom først efter lukketid på børsen.

Tivoli-aktien steg med 1,5 pct. til 554 kr. op regnskabet.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen