Berlingske Business

Aktier: Pandora lyste mørk C20-himmel op

Pandora glimter
Foto:

Tirsdag lukkede det danske eliteindeks med et fald på 0,4 pct. til 1.027,48 og fulgte dermed tendensen på de toneangivende europæiske børser, der lå til fald på mellem 0,6 og 2,6 pct., da børsen i København lukkede.

- Kineserne har nedskrevet deres valuta her i nat. Det har de gjort for at blive mere konkurrencedygtige. Det betyder også noget for de europæiske lande, som eksporterer til Kina. Danmark følger Europa på den konto, siger Jesper Bamberger, der er senioraktierådgiver i Nordea, til Ritzau Finans.

Det danske marked er desuden præget af, at regnskabssæsonen nu for alvor skudt i gang.

- Danske aktier er steget rigtig meget på det seneste. Nu bevæger vi os ind i regnskabssæsonen og må se, om de kan levere. Pandora har leveret og stiger, siger Jesper Bamberger.

Pandora-aktien sluttede tirsdag med det, der i sportens verden ville udløse guld i C20. Smykkeselskabet afleverede et regnskab for andet kvartal, der var bedre end markedets forventninger ifølge Ritzau Estimates.

Samtidig opjusterede Pandora forventningerne og venter nu en omsætning på mere end 16 mia. kr. mod tidligere mere end 15 mia. kr. for helåret.

- Det indfrier de i forvejen meget høje forventninger til selskabet. Den her stærke vækst, som vi har set i de foregående kvartaler på de modne markeder som det amerikanske, det britiske og det australske, fortsætter, siger senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans.

Pandora-aktien endte med et løft på 4,8 pct. til 815 kr., hvilket var rekord for smykkeselskabets aktie.

Også Coloplast kom tirsdag med sit seneste regnskab. Og medicokoncernen kom nogenlunde som ventet ud af tredje kvartal af sit forskudte regnskabsår 2014/15. Selskabet omsatte for 3540 mio. kr. mod 3134 mio. kr. i samme periode sidste år. Analytikere havde ventet et salg på 3559 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates.

- Coloplasts regnskab var sådan set udramatisk. Forventningerne blev fastholdt, og det har indgået en foreløbig aftale med det amerikanske justitsministerium om markedsføring af stomi- og kontinensprodukter - hvilket var en positiv nyhed. Men det har åbenbart ikke været nok til at sende aktien op. Der er noget, der tyder på, at der var nogle investorer, der håbet på noget mere, siger Jesper Bamberger.

Coloplast-aktien gled 1,9 pct. til 475,20 kr. efter fremlæggelsen af regnskabet.

Efter dansk børslukketid kommer Genmab med sit regnskab for andet kvartal. Her vil det i højere grad være den efterfølgende telekonference end regnskabstallene, der formodentlig vil tiltrække sig mest opmærksomhed. Spørgsmålet er da også, hvor meget regnskabet kommer til at rykke ved bioteksselskabets aktie.

- Det er sjældent, at Genmabs regnskaber er kursdrivere. Det er mere, når der kommer nyheder om dets produkter helt generelt, analyserer Jesper Bamberger.

Genmabs aktie steg forud for regnskabet med 0,2 pct. til 643,50 kr.

Telekoncernen TDC havde de to handelsdage forud for tirsdag fået store høvl på fondsbørsen, men den tendens vendte tirsdag.

De forrige dages kursfald var en reaktion på, at udsigterne for 2016 synes mudrede oven på regnskabet for andet kvartal. Flere analytikere har givet udtryk for tvivl om, hvorvidt telekoncernen kan opretholde det nuværende udbytteniveau. Finanshuset Barclays har sænket anbefalingen af TDC-aktien til ”undervægt” fra ”ligevægt”, mens ABG Sundal Collier har sænket anbefalingen til "sælg" fra "hold".

TDC endte med en stigning på 1,6 pct. til 45,51 kr.

Novozymes endte tirsdag i bunden af C20 Cap.

- Novozymes leverede ikke sidste uge (ved regnskabet, red.), og det bliver selskabet straffet for nu. Selv om den er faldet, er den stadig en af de dyreste i C20, forklarer Jesper Bamberger.

Enzymproducentens aktie dalede 3,1 pct. til 302,20 kr.

Uden for det danske eliteindeks kunne Lundbeck glæde sig over, at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen