Berlingske Business

Aktier: Pandora lyste klart i mudret marked

Investorerne kunne ikke rigtig blive enige om, hvilken vej aktierne skulle i tirsdagens handel, hvor den uvisse situation omkring Grækenland fortsat spøgte i baggrunden.

Investorerne kunne ikke rigtig blive enige om, hvilken vej aktierne skulle i tirsdagens handel, hvor den uvisse situation omkring Grækenland fortsat spøgte i baggrunden.

Det endte dog med et fald på 0,4 pct. i det danske C20 Cap-indeks, der lukkede i 978,63 efter et fald på 1,7 pct. mandag. Pandora formåede som en af få aktier at lyse op, trukket af et rygstød fra det amerikanske finanshus Bank of America Merrill Lynch.

- Vi havde mandag en reaktion på forhandlingssammenbruddet omkring Grækenland i weekenden, og nu er markedet så offer for en situation, hvor alle mulige scenarier er i spil igen, og det får markedet til at bølge frem og tilbage, siger Otto Friedrichsen, aktiestrateg i Formuepleje, til Ritzau Finans.

Han forventer, at billedet vil være det samme resten af ugen frem til søndagens folkeafstemning i Grækenland, medmindre der kommer en form for aftale på plads mellem Grækenland og kreditorerne inden.

Søndag skal den græske befolkning afgøre, hvorvidt landet skal takke ja til en økonomisk redningspakke til gengæld for reformer, der skal rette op Grækenlands skrantende økonomi.

Tirsdag var der lidt forskellige meldinger fra begge lejre, der viser, at parterne i mellemtiden arbejder på en løsning.

Den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, har ifølge Bloomberg News sagt, at grækerne måske godt kan blive i eurosamarbejdet trods et nej ved søndagens afstemning.

På den anden side af bordet var den græske premierminister, Alexis Tsipras, ude med et forslag om et toårigt støtteprogram, hvorunder Grækenlands gæld skal rekonstrueres.

Tirsdag var også dagen, hvor det gældsplagede land skulle betale et afdrag på omkring 11 mia. kr. til Den Internationale Valutafond (IMF). Penge, som grækerne dog ikke kunne betale.

Tilbage på det danske aktiemarked var der fokus på Pandora, der tirsdag fik løftet anbefalingen af Bank of America Merrill Lynch, som nu anbefaler "køb" af smykkeaktien mod tidligere "hold".

Det var med til at give medvind til Pandora-aktien, der steg 1,4 pct. til 719 kr. Pandora er sammen med Tryg og Jyske Bank de eneste aktier i C20-regi, som er steget i juni.

I plus sluttede også Vestas, efter at vindmølleproducenten tirsdag kunne annoncere den femte ordre på seks dage. Denne gang var det en ordre på 33 megawatt (MW) til Finland, hvilket bringer Vestas' samlede annoncerede ordreindgang op på 1930 MW i andet kvartal. Vestas-aktien lukkede 0,1 pct. højere i 334 kr.

Der var også positive nyheder til Carlsberg, da Nordea hævede anbefalingen af aktien til "køb" fra "hold. Det udmøntede sig dog ikke i det helt vilde kursridt, idet bryggeriaktien dykkede 0,2 pct. til 607,50 kr.

TDC tog en plads tæt på bunden af C20 Cap-indekset. EU-landene blev tirsdag enige om en aftale, der afskaffer de såkaldte roaming-afgifter på telefoni og data fra 2017. For TDC's vedkommende betyder det 200-300 mio. kr. i tabt omsætning, vurderer Sydbank.

TDC-aktien dykkede tirsdag 1,6 pct. til 49,07 kr. Helt i bunden kæmpede GN Store Nord og FLSmidth om at slutte nederst, uden at der var bagvedliggende nyheder til at forklare faldene. Det blev FLSmidth, der trak det korteste strå med et fald på 2,3 pct. til 322 kr. GN-aktien faldt 2,1 pct. til 138,40 kr.

Uden for C20 Cap-indekset blev Boconcept-aktien sendt ned oven på et årsregnskab, hvor toplinjen godt nok blev forbedret væsentligt, mens underskuddet på bundlinjen til gengæld blev mere end firedoblet til et minus på 57,1 mio. kr. Møbelkædens aktie faldt 7,6 pct. til 134 kr.

Kurshug var der også til G4S, efter at Nordea indledte dækning af aktien med en salgsanbefaling. G4S-aktien faldt 2,4 pct. til 28,43 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen