Berlingske Business
17:42

Aktier: Pandora i fokus på varm dag med valg, rentemøde og FBI

273602777.jpg
Stockfoto: Pandora kan tage lidt af rampelyset på en dag, der ellers handler om valg i Storbritannien, rentemøde i Den Europæiske Centralbank og høringen af den fyrede FBI-direktør, James Comey, i Senatets efterretningskomité. Foto:

Pandora kan tage lidt af rampelyset på en dag, der ellers handler om valg i Storbritannien, rentemøde i Den Europæiske Centralbank og høringen af den fyrede FBI-direktør, James Comey, i Senatets efterretningskomité.

Udviklingen på aktiemarkederne - herunder også det danske - ligner en svag positiv åbning, hvis man ser på udviklingen i USA.

De ledende amerikanske aktieindeks steg mellem 0,2 og 0,4 pct. onsdag - og torsdag morgen peger futures videre op med marginale plusser. Også futures på det tyske Dax-indeks stiger fra morgenstunden med 0,2 pct.

Det er også fra USA, at smykkeselskabet Pandora kan hente lidt medvind torsdag. Selskabet, hvis aktie steg med 1,9 pct. onsdag til 637,50 kr., kan skæve til nyt om sin amerikanske forhandler Signet.

En aktie i Signet Jewelers steg omkring 4 pct. onsdag, efter at Bank of America gentog en købsanbefaling. Signets salg omkring mors dag har været solidt, og det indikerer en stabilisering af det amerikanske marked, vurderer banken ifølge Bloomberg News.

Det er netop det amerikanske marked og tilbageholdende kunder, der har været et af de store problemer for Pandora. Aktien er faldet med 31 pct. i år.

RIVALER VIL KÆMPE MED DONG

Der kan også komme lidt fokus på Dong Energy, der ifølge dagbladet Børsen kan være truet på sin førerposition inden for havvind.

Oliegiganter som Shell og Statoil satser milliarder af kroner på offshorevindenergi. Shell har oprettet divisionen Shell New Energies, der skal bruge 6 mia. kr. årligt på bæredygtig energi fra 2020, og i Statoil har afdelingen New Energy Solutions kurs mod at sidde på 20 pct. af det statsejede norske selskabs investeringer i 2030.

Samuel Leupold, chef for vindenergi i Dong, er godt klar over, at der kommer store modstandere på banen.

»Har de kompetencerne og den finansielle styrke? Ja, det har de. Og vil de ind på vores marked? Ja, det står nu klart, og derfor tror jeg også, at de vil indtage en rolle på det her marked, og det vil de gøre ved at spille på deres finansielle styrke,« siger Samuel Leupold til Børsen.

Dong Energy-aktien steg med 0,6 pct. til 298,20 kr. onsdag.

Og så har vindmølleselskabet Vestas, der steg med 0,4 pct. til 603,50 kr., ikke lagt problemerne med det store Lake Turkana-projekt i Kenya bag sig, men selskabet håber »meget snart« at kunne annoncere nye ordrer i Marokko og det vestlige Afrika. Det oplyser selskabet til nyhedsbureauet Reuters i forbindelse med Africa Energy Forum-konferencen i København.

NORDEAS FLYTTEPLANER UNDER LUP

Nordea kan også komme i fokus, da den svenske regering torsdag vil præsentere et endeligt forslag om afgifter til landets banker, der skal polstre statskassen til fremtidige bankkriser.

Det kan muligvis påvirke Nordea, der overvejer at flytte hovedkvarter af den årsag. En endelig afklaring kommer dog næppe torsdag, siger bankens talsmand til Bloomberg News.

Der vil også blive kigget på luftfartsselskabet SAS, hvis aktie steg med 2,5 pct. til 12,50 kr. onsdag. SAS kommer klokken 11 med trafiktal for maj - og de vil blive holdt op mod andre luftfartsselskabers. Blandt andet lavprisselskabet Norwegian, der kom med tal for maj tidligere på ugen.

Og Bavarian Nordic, der faldt med 2,5 pct. onsdag til 356 kr., kan tiltrække sig opmærksomhed i forbindelse med deltagelse på en investorkonference i New York arrangeret af børshuset Jefferies.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen