Berlingske Business

Aktier: Pandora fortsætter sit fald i negativt indeks

224751073.jpg
Pandora bygger videre på kursfaldet fra tirsdag, hvor aktien endte i bunden af det danske eliteindeks, og onsdag morgen er den altså igen at finde nederst i C25.

Pandora bygger videre på kursfaldet fra tirsdag, hvor aktien endte i bunden af det danske eliteindeks, og onsdag morgen er den altså igen at finde nederst i C25.

William Demant og GN Store Nord falder ligeledes, efter at det er kommet frem, at konkurrenterne Sivantos og Widex fusionerer. William Demant-aktien falder 1,1 pct., og GN-aktien ligger 1,6 pct. lavere.

Det danske eliteindeks, C25, åbner med et fald på 0,4 pct. i 1139,73.

Pandora får stadig opmærksomhed fra investorerne, efter at smykkekoncernen fik et rap over nallerne i tirsdagens handel, da selskabet leverede resultater for første kvartal, der i høj grad skuffede investorerne.

Aktien dykkede hele 15,5 pct. tirsdag til 561 kr., og efter kort tids handel onsdag ligger den 2,9 pct. lavere i 543,60 kr.

Pandoras vækst i Kina, der i første kvartal var på 9 pct. i danske kr. mod 121 pct. i første kvartal 2017, var især blandt de negative islæt i regnskabet.

NNIT NEDJUSTERER

NNIT afleverede regnskab tirsdag efter børslukketid, hvor der fulgte en nedjustering af forventningerne med til 2018 på grund af svigtende salg til storkunden Novo Nordisk. Der ventes nu en omsætningsvækst i lokal valuta på 3-6 pct. mod tidligere 4-7 pct. Desuden skrev selskabet, at usikkerheden til forventningerne er stigende på grund af faldet i salget til Novo.

ABG Sundal Collier har efter regnskabet skåret i kursmålet for aktien til 180 kr. fra 200 kr.

NNIT's aktie falder 4,4 pct. til 173 kr.

Nilfisk har leveret regnskab for første kvartal og det viser, at den organiske vækst i årets tre første måneder blev dæmpet til 1,3 pct. som følge af problemer med leveringer og ophobning af ordrer. Det viser regnskabet for første kvartal, der er offentliggjort fra morgenstunden onsdag.

I regnskabet skriver selskabet dog, at udfordringen er blevet meget mindre i april, og at den organiske vækst i april har haft fart på, så den i årets første fire måneder lander på 4,4 pct.Forventningerne til året, der lyder på en organisk vækst i niveauet 3-4 pct. og en EBITDA-margin på 11,5-12 pct. før særlige poster, er fastholdt.

Investorerne sender aktien op med 2,9 pct. til 313,50 kr.

REGNSKAB FRA BANKER

Vestjysk Bank og Salling Bank afleverede også regnskab for første kvartal onsdag morgen. Begge banker har fastholdt forventningerne til hele året. Salling Bank venter dermed fortsat en basisindtjening på 35-45 mio. kr. og Vestjysk Bank et resultat efter skat på 175-250 mio. kr.

Vestjysk Bank voksede til 71 mio. kr. på nettoresultatet mod 55 mio. kr. samme periode sidste år.

Salling Bank endte ud med samme overskud som samme periode sidste år - det lød på 12,9 mio. kr.

Salling Bank-aktien handles uændret, mens Vestjysk Bank stiger 0,6 pct.

BARCLAYS KIGGER PÅ FORSIKRINGSSELSKABER

Den britiske storbank Barclays har haft kig på aktierne i forsikringsselskaberne Tryg og Topdanmark. Det har resulteret i, at banken har skåret en tier af kursmålet i Tryg til 150 kr. Omvendt er kursmålet af Topdanmark-aktien hævet til 302 kr. fra 273 kr. Det skriver Reuters. Anbefalingen af Tryg er endvidere sænket til »ligevægt« fra »overvægt«.

Tryg-aktien falder 1,3 pct. til 143 kr., mens Topdanmark stiger 0,1 pct. til 293,20 kr.

NKT har fået skåret kursmålet for selskabets aktie af ABG Sundal Collier efter tirsdagens regnskab for første kvartal, som efterfølgende fik investorerne til at sende aktien ned.

Kursmålet lyder nu på 185 kr. mod tidligere 200 kr., mens anbefalingen »hold« gentages, skriver Bloomberg News.

Aktien stiger 0,7 pct. til 169,60 kr., efter at den faldt 9,6 pct. i tirsdagens handel.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen