Berlingske Business

Aktier: Pæne stigninger inden nyt fra Yellen

Stigninger i Asien og Europa har onsdag som ventet også forplantet sig til det amerikanske aktiemarked.

Den japanske centralbank skubbede til dominobrikkerne med sin rentemeddelelse og et nyt initiativ, der skal sørge for, at rentekurven bliver lidt stejlere til gavn for bankernes investeringer i obligationer med lidt længere løbetid.

På børserne i Asien udløste det stigninger i finanssektoren, og det samme har været tilfældet i Europa. Fremgangen kommer op til den amerikanske centralbanks rentemøde i aften.

Det toneangivende S&P 500-indeks er åbnet 0,4 pct. højere. Nasdaq-indekset stiger tilsvarende, mens Dow Jones-indekset ligger 0,5 pct. højere.

Dermed ser Wall Street ingenlunde ud til at være nervøs inden offentliggørelsen af den amerikanske centralbanks rentemeddelelse kl. 20 dansk tid.

Der ventes da heller ingen renteforhøjelse, og fokus vil i stedet være på de ledsagende kommentarer. Markedet ser lige over 50 pct. sandsynlighed for en renteforhøjelse til december, og spørgsmålet er, om centralbankchef Janet Yellen kan skabe større klarhed om udsigterne.

Stigningerne blandt de store Dow-aktier er bredt funderet. Home Depot stiger mest med 1,1 pct., mens der blandt bankerne er fremgang til JP Morgan Chase og Goldman Sachs, der ligger 0,7 pct. og 0,8 pct. højere.

Blandt it-aktierne stiger Adobe med 5,7 pct. efter offentliggørelsen af et stærkt regnskab tirsdag aften efter børslukketid. Tredje kvartal viste en justeret indtjening per aktie på 0,75 dollar mod ventet 0,72 dollar blandt analytikere ifølge Bloomberg News. Samtidig overrasker forventningerne til fjerde kvartal positivt. Adobe varsler et justeret resultat per aktie på 0,83-0,89 dollar mod ventet 0,78 dollar.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen