Berlingske Business

Aktier: Pæne plusser til danske eliteaktier

Mærsk sælger sin olie- og gasforretning
Arkivfoto: A. P. Møller-Mærsks A-aktie stiger 1 pct. til 11.460 kr. Foto:

Der er god stemning på aktiemarkedet fra åbningen mandag morgen. Godt humør fra fredagens amerikanske aktiehandel samt fra de asiatiske markeder udenom Japan ser ud til at have smittet af på C20 Cap-aktierne.

Eliteindekset C20 Cap stiger 0,55 pct. fra åbningen til indeks 1159,70. Fredag faldt 19 ud af 20 aktier i indekset, hvilket resulterede i et samlet minus på 1,6 pct.

De asiatiske markeder steg over en bred kam mandag morgen, mens også de europæiske indeks i London, Paris og Frankfurt er i plus.

Markederne håber fortsat på en fredelig løsning på krisen mellem USA og Nordkorea efter Nordkoreas seneste missilaffyring fredag morgen. Tirsdag holder Donald Trump sin første tale ved FN's generalforsamling i New York, og her kan analytikerne få seneste pejling på præsidentens syn på sagen.

Ugens altoverskyggende tema bliver rentemødet i den amerikanske centralbanks Federal Open Market Committee, der afsluttes med en meddelelse onsdag aften dansk tid. Investorerne vil her have blikket rettet mod nye oplysninger vedrørende Federal Reserves planer for en mulig renteforhøjelse og balancereduktion.

På selskabsfronten kan Bavarian Nordic igen komme i fokus efter en rigtig kedelig fredag, der gav investorerne et tab på 48,1 pct. efter nyheden om, at fase 3-forsøget med kræftmidlet Prostvac er blevet stoppet.

Det hollandske finanshus Kempen har hævet anbefalingen af aktien til "neutral" fra "sælg" efter kursfaldet, mens Sydbank holder fast i sin købsanbefaling af aktien efter at have taget Prostvac ud af værdiansættelsen.

»Prostvac var en stor del af værdiansættelsen af Bavarian, og vi tager på baggrund af meddelelsen Prostvac ud af vores værdiansættelsesmodel. Bavarian indeholder dog fortsat værdier, som efter vores vurdering overgår den nuværende aktiekurs,« skriver Sydbank i en kommentar.

Bavarian-aktien stiger 2,2 pct. til 235 kr. mandag.

NKT-aktien stiger 0,3 pct. til 505 kr. Selskabet holder mandag pressemøde omkring den kommende spaltning i selskabet, der skal adskille Nilfisk og NKT, og tirsdag følger selskabets kapitalmarkedsdag. I den forbindelse har selskabet offentliggjort forventninger for Nilfisk på 3-5 års sigt.

Forventningerne lyder på en organisk omsætningvækst på 3-5 pct. årligt, samt en EBITDA-margin før særlige poster på 13-15 pct.

A. P. Møller-Mærsks A-aktie stiger 1 pct. til 11.460 kr. Aktien faldt fredag tungt under pres fra faldende containerfragtrater, og kan komme i fokus igen mandag.

Den franske rederigigant CMA CGM har desuden bekræftet rygterne om, at selskabet vil investere i rekordstore nye containerskibe. CMA CGM fortæller ifølge Lloyds list, at rederiet har bestilt op mod ni skibe med plads til omkring 22.000 tyvefodscontainere (teu) hver, og ifølge branchemediet kan ordren potentielt have en værdi på omkring 1,2 mia. dollar.

Vestas-aktien stiger 0,6 pct. til 547 kr. MHI Vestas er blevet valgt som "foretrukken leverandør" til vindmølleparken Triton Knoll ud for Storbritanniens kyst.

Nordea-aktien stiger 0,5 pct. til 80,65 kr. Det finske finanstilsyn holder mandag pressekonference om risici i finanssektoren efter nyheden om, at Nordea vil flytte sit hovedkvarter til Helsinki. Aktien faldt fredag 1,6 pct.

Mandagens nøgletalskalender byder på den endelige opgørelse over europæiske producentpriser i august. Derudover taler Bank of England-chef Mark Carney sent mandag eftermiddag dansk tid ved Den Internationale Valutafond i Washington.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen