Berlingske Business

Aktier: Pæne plusser præger starten på Wall Street efter stærke jobtal

USA-STOCKS/
Foto:

De amerikanske aktier er helt som ventet startet i positivt terræn fredag, hvor en stærk jobrapport for december blandt andet er med til at skærpe indtrykket af en amerikansk økonomi i god form.

Starten på 2016 har dog også været blodrød for de amerikanske aktier, og derfor er der ikke tale om en god uge samlet set.

S&P 500-indekset stiger med 0,7 pct. fra start, mens Nasdaq-indekset løftes 0,9 pct., og Dow Jones-indekset stiger 0,6 pct.

Set over hele denne uge - og dermed 2016 indtil nu - er indeksene dog faldet med mellem 4,3 pct. og 5,4 pct.

Allerede inden markedsåbningen kunne investorerne notere sig, at der blev skabt 292.000 job uden for landbruget i december. Det viser den officielle amerikanske jobrapport, der blev præsenteret klokken 14.30.

Økonomerne havde på forhånd ventet en jobskabelse på 200.000 ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News, og dermed overraskede opgørelsen klart positivt. Samtidig blev tallene for november nemlig også revideret opad.

Blandt enkeltaktierne er der fokus til teknologiselskabet Nvidia, der ifølge CNN Money er indgået i et partnerskab med Volvo om udvikling af en bil. Nvidia-aktien løftes med 1,1 pct. til 30,60 dollar fra start.

Streamingtjenesten Netflix har snøren ude efter endnu flere kunder. Selskabets nytårsforsæt er at blive fuldt ud globalt, og det indebærer en indtræden på en stribe nye markeder.

Netflix stiger med 1,8 pct. til 116,67 dollar i den tidlige handel.

/ritzau/FINANS

 

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen