Berlingske Business

Aktier: Pæne plusser på Wall Street efter svingende dag

US-MARKETS
Foto:

De amerikanske aktier sluttede mandagen med pæne plusser. Bekymringerne om den amerikanske økonomiske tilstand, efter Federal Reserve undlod at hæve renterne torsdag i sidste uge, blev vendt, efter at flere af centralbankens topfolk i weekenden kom med beroligende kommentarer.

 

S&P 500-indekset lukkede mandag med en stigning på knap 0,5 pct. til 1966,97. De tunge aktier i Dow Jones steg 0,8 pct. til 16.510,19, mens teknologiaktierne i Nasdaq-indekset blev holdt nede af fald i biotekbranchen og endte dagen med et yderst beskedent plus på under 0,1 pct. i 4828,95.

Omsætningen faldt tilbage under normalen, idet der blev omsat 650 mio. aktier på New York Stock Exchange og 1,8 mia. aktier på Nasdaq-børsen.

De globale markeders forvirring over meldingerne fra Federal Reserve har fået centralbankens topfolk til at reagere. Nu er det ikke længere bekymringer, der præger meldingerne, men derimod forsikringer om, at økonomien kører fint.

- Der er en masse Fed-officials, som dukker op og forsøger at være gennemsigtige efter sidste uges storudsalg, men i visse tilfælde fører det bare til endnu mere forvirring hos investorerne. Der er så mange kommentatorer, som udtaler sig hver dag, at det er svært at sortere ud i det. Der er stadig en enorm underliggende nervøsitet, siger chef investeringsofficer Richard Sichel fra Philadelphia Trust Co. i Philadelphia til Bloomberg News.

Ikke mindre end fire af FOMC-medlemmerne har bemærket, at den fortsatte forbedring i den indenlandske økonomi overskygger bekymringer om globale forhold, samt at den amerikanske økonomi er stærk nok til at modstå en renteforhøjelse i år.

Trods en kursmæssigt noget svingende dag, lukkede ni af de ti segmenter i S&P med stigninger. Blandt andet energisektoren kom godt ud af dagen efter en god udvikling i oliepriserne, og også finanssegmentet gjorde det godt på grund af udsigten til stigende renter.

Modsat gik det ud over biotek-sektoren, der faldt på baggrund af politisk røre om medicinpriserne. Den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton tweetede, at hun vil komme med en plan for at bekæmpe de høje priser på receptpligtig medicin. Det gav kursfald over en bred kam til blandt andre Merck, som droppede 2,2 pct., mens Pfizer faldt 1,3 pct.

I it-sektoren var der bud efter chipproducenten Atmel efter et købstilbud fra Dialog Semiconductor på 4,6 mia. dollar. Atmel steg ikke mindre end 13 pct., mens aktien i Dialog lukkede med et plus på 4,3 pct.

Blandt de store it-koncerner steg Apple 1,6 pct., mens Microsoft avancerede 1,4 pct.. Facebook var igen på den grønne gren med den ellevte daglige stigning i træk - denne gang på 1,2 pct. Det er den længste stigningsrække siden den tomultagtige notering i maj 2012.

GoPro, der fremstiller kameraer til action sport, droppede massivt, efter at magasinet Barrons sammenlignede selskabet med Blackberry i smartphonesegmentet. Aktien lukkede 8 pct. lavere.

Tirsdag morgen er investorerne tilbage i defensiven, og de amerikanske aktiefutures handles ved 6-tiden dansk tid med fald på omkring 0,2 pct.

/ritzau/FINANS

 

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen