Berlingske Business

Aktier: Pæn åbning på aktiemarkedet i vente

Det danske aktiemarked ser ud til at gå en dag i møde med en pæn stigning.

I hvert fald er de amerikanske aktier steget ganske markant efter dansk børslukketid fredag, da en skuffende jobrapport til slut fik investorerne til at satse på, at den amerikanske centralbank vil udskyde en renteforhøjelse til næste år.

Det brede S&P 500-indeks steg omkring 2 pct. efter dansk børslukketid og sluttede 1,4 pct. højere. Samtidig indikerer futures en svag positiv åbning i eftermiddag. Og futures på det tyske DAX-indeks ligger mandag morgen til en stigning på 2 pct.

- Vi så fredag en pæn rebound i USA - den største i fire år. Og samlet vil det give en pæn start i Europa, hvor også det danske aktiemarked vil følge med, siger Ole Kjær Jensen, afdelingschef i Sydbank, til Ritzau Finans.

I fredag sluttede C20 Cap-indekset med et dyk på 0,2 pct. til 952,55.

I mandagens handel kan investorerne rette fokus mod Vestas, der faldt fredag med 0,1 pct. til 348,40 kr. Den danske vindmølleproducent kan vente øget konkurrence på det globale vindmøllemarked, efter at den tyske vindmøllefabrikant Nordex har indgået aftale om køb af det spanske energiselskab Accionas aktiviteter inden for produktion af vindmøller. Transaktionen, som vil gøre Acciona til storaktionær i Nordex, blev offentliggjort søndag aften. Købsprisen er opgjort til 785 mio. euro, svarende til 5,9 mia. kr., og det er dermed blandt de største opkøb i den globale vindmøllebranche.

- Vestas kan se frem til lidt øget konkurrence, men jeg tror umiddelbart ikke, at det får den store betydning for aktiekursen, vurderer Ole Kjær Jensen.

- Derimod så vi finanssektoren ligge svagt i USA i fredags, og det kan også lægge et lille pres på sektoren herhjemme, vurderer afdelingschefen.

Danske Bank, der fredag steg 0,4 pct. til 201,70 kr., Nordea, der steg med 1,4 pct. til 76,15 kr., Sydbank, der faldt med 0,7 pct. til 250,10 kr., og Jyske Bank, der fredag kunne notere en mindre stigning på 0,1 pct. til 368,50 kr., kan ligesom de øvrige danske bankaktier få opmærksomhed, efter omtale af landbrugets store økonomiske udfordringer i Jyllands-Posten.

Avisen skriver, at bankerne også i år har udsigt til nedskrivninger i milliardklassen på landbruget.

- Vi får lidt mere syn for sagen i de kommende uger, når bankerne kommer med regnskaber, siger Ole Kjær Jensen.

William Demant, der faldt med 0,8 pct. fredag til 553 kr., fik fredag eftermiddag sænket kursmålet af Berenberg til 598,50 kr. fra 650 kr.

Også FLSmidth kan komme i fokus, efter minekoncernen Glencore ligger til et markant stigning på omkring 50 pct. i handlen i Hongkong. FLS steg fredag med 2,9 pct. til 234,70 kr.

- Stigningen hos Glencore kan betyde, at FLSmidth får lidt ekstra fokus i dag, siger Sydbanks afdelingschef.

Blandt sidepapirerne kan Mols-Linien, der gik på weekend med et fald på 1,7 pct. til 46,50 kr., få investorfokus. Rederiet har bestilt en ny hurtigfærge, som skal fragte biler og passagerer mellem Aarhus og Odden samt mellem Ebeltoft og Odden fra 2017. Færgen bliver bygget af et australsk værft og herefter lejet af Mols-Linien i en 12-årig periode.

Stylepit, der faldt med 0,9 pct. fredag til 0,21 kr., holder generalforsamling, mens rederiet Norden, det sluttede ugen med en stigning på 0,6 pct. til 143 kr., får nyt fra tørlast-rivalen Pacific Basin, der gør status for tredje kvartal. Hongkong-rederiet er især aktiv inden for de mindre skibstyper handysize og handymax.

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen