Berlingske Business

Aktier: På vej mod to-ugers rekord i Europa

Financial concept

De europæiske aktiemarkeder klatrer torsdag middag mod en to-ugers top for det brede fælleseuropæiske Stoxx 600 indeks, der stiger 0,9 pct. til 331,9 efter at have nået en bund på 2013-niveau i sidste uge.

Flyselskabet Air France-KLM er med til at give indekset luft under vingerne, mens råvare- og energirelaterede aktier tynger sammen med fødevaregiganten Nestlé, der har fremlagt regnskab med skuffende forventninger.

På de store aktiemarkeder stiger det tyske DAX-indeks 1,8 pct., og det franske CAC 40-indeks stiger 1,0 pct., mens FTSE 100-indekset i London glider 0,2 pct. baglæns.

I toppen af Stoxx 600-indekset ligger det britiske medicinalselskab Indivior, som bidrager til festen med en regnskabsoverraskelse med et højere nettooverskud end ventet. Aktien stiger 11,4 pct.

Air France-KLM på andenpladsen stiger 8,4 pct. Det fransk-hollandske flyselskab omsatte for 26,1 mia. euro sidste år, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde sigtet efter et salg på 25,7 mia. euro. Det blev omsat til et driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 2,45 mia. euro mod ventet 2,22 mia. euro.

Danske Genmab er med på plussiden med en stigning på 5,4 pct. som belønning for onsdagens sene regnskab og ikke mindst lovende salgsudsigter for knoglemarvskræftmidlet Darzalex.

Stoxx 600-indeksets skyggeside toppes af det britiske olieselskab Tullow Oil med et fald på 6,5 pct. og ligeledes britiske Anglo American med et fald på 4,9 pct. Tullow Oil har rapporteret om mulige tekniske problemer på en offeshore-produktionsenhed i ghanesisk farvand. Og Anglo American lider under, at Standard & Poor's har nedgraderet mineselskabets obligationer til "junk" - samt generelt faldende råvarepriser

Den schweiziske fødevaregigant Nestlé, der står bag mærker som Smarties, Kit Kat og hele 70 forskellige mærker af vand på flaske, har i sit seneste regnskabsår haft en større organisk omsætningsvækst end ventet i markedet.

Men forventningerne til indeværende år var under analytikernes, skriver Bloomberg News, og den organiske vækst, der langsigtet var sat til 5-6 pct. af selskabet blev for andet år i træk ikke nævnt i regnskabet. Det skuffer markedet, der trækker Nestlé-aktien 3 pct. ned.

/ritzau/FINANS

 

Henning Nielsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen