Berlingske Business

Aktier: Overraskende nyt sender Lundbeck højere

Lundbeck Lundbeck Lundbecks vilde prisstigninger bekymrer eksper
Et rygstød til Lundbeck i USA har torsdag sendt medicinalaktien til vejrs på det danske aktiemarked. (Foto: Torkil Adsersen/Scanpix 2018) Foto:

Et rygstød til Lundbeck i USA har torsdag sendt medicinalaktien til vejrs på det danske aktiemarked. Også FLSmidth klarer sig godt oven på et overraskende stærkt regnskab i går, onsdag, mens fald i sværvægterne Novo Nordisk og A.P. Møller-Mærsk holder C25-indekset tæt på status quo.

C25 ligger ved 11.40-tiden til en lille gevinst på 0,1 pct. til 1135,17.

Novo ligger i bunden med et fald på 1,1 pct. til 303,75 kr. efter en stigning onsdag på 4,3 pct. i kølvandet af regnskabet for første kvartal. Her skubbede Novo bunden af sin prognose lidt højere, men holdt fast i den øvre del af forventningsintervallet.


- Aktien fik måske lidt for meget medvind i går, og de estimatændringer, der er kommet i dag, er minimale sammenlignet med stigningen i går, siger børsmægler i ABG Sundal Collier Anne Sophie Riis til Ritzau Finans.

Alle gode gange tre


For kollegaen Lundbeck bød onsdag aften på en positiv og også overraskende nyhed, da den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, godkendte en udvidet brug af depressionsmidlet Trintellix/Brintellix, som det danske medicinalselskab gennem flere år har forsøgt at trumfe igennem.


Medicinalselskabet har fået blåstemplet, at midlet også har en effekt på patienternes "proceshastighed" - hvor hurtigt hjernen kan bearbejde informationer - der er en kognitiv dysfunktion, som mange depressive er ramt af.

- Det er en aldeles glimrende nyhed for Lundbeck, for det gør, at Trintellix kan adskille sig fra de andre præparater, og det er samtidig noget, lægerne i stigende grad kigger efter, siger aktieanalytiker Morten Larsen fra ABG Sundal Collier.


- I Europa har dette antidepressiv flere steder 3-4 gange højere markedsandel end i USA, og en af de store forskelle har været, at Lundbeck i Europa har fået godkendt, at det har en effekt på kognitive dysfunktioner, siger han.

Godkendelsen kommer, efter at Lundbeck af to omgange i henholdsvis 2016 og 2017 fik afvist en ansøgning til de amerikanske lægemiddelmyndigheder om at få godkendt, at midlet havde effekt på kognitive dysfunktioner - det vil sige nedsat evne til at koncentrere sig, opfatte, tænke og beslutte sig.

Lundbeck stiger torsdag med 1,7 pct. til 370,60 kr. og ligger næstøverst i C25 kun overgået af FLSmidth. Ingeniørkoncernens aktie stiger med yderligere 4,2 pct. efter et stærkt regnskab onsdag, der overraskede positivt målt på ordreindgangen.

Regnskab på vej


Blandt torsdagens regnskabsaktuelle er Coloplast, der gør status for andet kvartal af 2017/18 omkring middagstid. Effekten af en græsk prisreform, patentudløb og udviklingen i den organiske vækst vil være nogle af omdrejningspunkterne i regnskabet. Coloplast falder 0,8 pct. til 532,20 kr. op til præsentationen, men faldet kommer efter stigninger de foregående fire børsdage.

For Danske Bank har torsdagen budt på otte påbud og otte påtaler fra Finanstilsynet på grund af hvidvasksagen i Estland. Bankaktien stiger ikke desto mindre med 0,3 pct. til 218,60 kr.

Onsdagens kvartalsregnskab fra GN Group har ført til et væld af justeringer fra de analytikere, der følger aktien.


Langt de fleste justeringer af kursmålene for GN-aktien er i opadgående retning med JPMorgan og Carnegie som de mest optimistiske med nye kursmål på henholdsvis 272 kr. og 265 kr. mod tidligere 230 kr. og 220 kr. Kepler Cheuvreux er gået mod strømmen og har sænket sin anbefaling af GN til "reducer" fra "hold". Aktien i GN Store Nord, der steg 7 pct. onsdag, falder 0,4 pct. til 235,60 kr.


/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen