Berlingske Business

Aktier: Overraskende gode regnskaber gav kursplusser

Der var stigninger på de amerikanske aktiemarkeder onsdag. Overraskende gode resultater fra adskillige virksomheder peger i retning af en bedre regnskabssæson end ventet, og det sendte de store aktieindeks op.

- Indtjeningen kommer ind noget bedre end forventet, så de alvorlige konsekvenser, som blev forudsagt, er ikke helt tilstede, siger aktiehandler Mark Kepner fra Themis Trading i New Jersey til Bloomberg News.

Onsdag endte med en stigning i S&P 500-indekset på 0,5 pct., som sendte indekset op i 2107,96. De tunge aktier i Dow Jones lukkede også med et plus på 0,5 pct. i 18,038,27, mens Nasdaq-indekset haltede en anelse efter og sluttede med en stigning på 0,4 pct. i 5035,17.

Omsætningen på New York Stock Exchange var 750 mio. aktier, mens Nasdaq-børsen omsatte 1,7 mia. aktier.

Torsdag morgen ser det knap på positivt ud, idet den amerikanske S&P-future ligger med et minus på 0,1 pct. i Asien.

Onsdag var en af årets travleste regnskabsdage. Coca-Cola, Boeing, McDonald's og den amerikanske medicinal- og medicovirksomhed Abbott lagde ud fra morgenstunden, og efter børstid var der regnskabsdata fra blandt andre Facebook, Ebay og Qualcomm.

Coca-Cola fik et justeret overskud, som lå et stykke over analytikernes gennemsnitlige estimater, og aktien blev belønnet med et plus på 1,3 pct.

Boeing kom flyvende ud af første kvartal med en indtjening per aktie på 10 pct. over den ventede, mens Abbott leverede endnu bedre justerede resultater per aktie. Abbott sluttede 2,6 pct. højere, mens Boeing faldt 1,4 pct. Ifølge New York Times var det Boeings vigende pengestrømme, der udløste presset på aktien.

Hamburgerkæmpen McDonald's leverede ganske vist både lavere bundlinje og salgstal, end markedet havde forudset, men oplyste samtidig, at en kommende turnaround-plan bliver lanceret i næste måned. Det gav investorerne appetit på "go large" og aktien steg 3,1 pct.

I teknologisektoren steg elbil-producenten Tesla med 4,8 pct. Koncernen har fremskyndet processen med at underskrive kontrakter med store kunder som Wal-Mart, og i næste uge vil Tesla igen være i fokus, når der afsløres batterier til brug i hjemmet og i el-værktøj.

Efter lukketid var der endnu en flok regnskabsrapporter at tage stilling til.

Facebook afslørede en stærkere indtjening, end markedet havde ventet, men omsætningen var lidt dårligere end estimeret. Overskuddet faldt med 20 pct. til 509 mio. dollar, ikke mindst fordi firmaet har brugt mange penge på udvikling af nye tjenester og apps.

Selskabet forventer en stigning i udgifterne i 2015 på op til 65 pct. i forhold til sidste år, men forsikrer, at der er styr på udgifterne. Facebook faldt 2,2 pct. i eftermarkedet.

Telefonselskabet AT&T fulgte samme mønster i selve resultatopgørelsen, men aktien steg 1,2 pct. i eftermarkedet.

Qualcomm meldte om en justeret indtjening per aktie på 1,40 dollar i det finansårets andet kvartal mod analytikernes forventninger på 1,34 dollar per aktie. Qualcomm nedjusterede dog prognosen for den justerede indtjening per aktie og omsætningen for hele året, og aktien faldt 3 pct. i eftermarkedet.

Anderledes gik det onlineselskabet Ebay, der overraskede positivt med en højere indtjening end ventet. Og et sæt stærkere langsigtede udsigter gav i sidste ende aktien en medvind på hele 6,2 pct. i eftermarkedet.

Ebay satte blandt andet en frist for udskillelsen af Paypal-aktiviteterne til denne sommer.

Ugen byder yderligere på regnskaber fra blandt andre Google, Microsoft og Amazon.

/ritzau/FINANS

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen