Berlingske Business

Aktier: Ordreudsigt blæser Vestas op i grønt C20 Cap

Vestas har medvind på et grønt dansk aktiemarked onsdag, efter at selskabet er blevet valgt som foretrukken leverandør til et stort tysk projekt gennem havmølleselskabet MHI Vestas.

Det har sat lidt kulør på Vestas-aktien, der med en stigning på 1 pct. til 322,10 kr. besætter en af de øverste pladser i C20 Cap-indekset, der ved middagstid ligger 0,6 pct. højere i 991,88 efter ellers at have åbnet i rødt.


Dong Energy har onsdag valgt MHI Vestas' V164-8,0 MW-vindmølle som foretrukken mølle til det tyske havvindmølleprojekt Borkum Riffgrund 2, der har en kapacitet på 450 megawatt (MW).


Der er dog endnu ikke tale en fast ordre, men Dong venter at underskrive en aftale senere på året med MHI Vestas, der er et samarbejde mellem Vestas og japanske Mitsubishi.


- Ydeevnen af MHI Vestas Offshore Wind 8,0 MW-vindmøllen var en afgørende faktor for, at vi valgte denne vindmølle som den foretrukne til vores Borkum Riffgrund 2-udviklingsprojekt, siger Samuel Leupold, vicedirektør for Dong Energy Wind Power.

Der er ligeledes købsinteresse omkring Genmab-aktien i onsdagens handel. Der har ikke været nogen nyheder fra selskabet, men en artikel i dagbladet Børsen har beskrevet potentialet for selskabets kræftmiddel Daratumumab, som snart kan være på vej ind på det lukrative amerikanske marked. Genmab-aktien stiger 1,8 pct. til 609,50 kr. og har med den udvikling kurs mod lukkerekord.

I positivt terræn finder man også ingeniørkoncernen FLSmidth, der stiger 1,3 pct. til 330,60 kr., og Carlsberg, som lægger 1,2 pct. på kursen til 606. For begge selskabers vedkommende er der dog umiddelbart ingen bagvedliggende nyheder til at forklare stigningerne.


Som en af få aktier falder GN Store Nord, hvilket dog sker oven på et markant hop tirsdag, hvor gode salgstal fra USA løftede aktien med hele 6,6 pct. Onsdag sætter GN-aktien sig med 0,3 pct. til 145,90 kr.

Uden for C20 Cap-indekset har der været nyt fra tøjkoncernen IC Group, der har meddelt, at det sælger sit hovedkontor i København for 150 mio. kr. for at flytte ind i mindre lokaler et andet sted i hovedstaden.

Det bliver tilsyneladende modtaget positivt, da IC-aktien stiger 1,9 pct. til 190 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen