Berlingske Business

Aktier: Opløftende åbning oven på overraskende nyt fra USA

Billede
A.P. Møller-Mærsks B-aktie går frem med 1,3 pct. til 11.400 kr. Foto:

Det danske aktiemarked trodser den negative stemning, som spredte sig på Wall Street onsdag, og indleder torsdagen med mindre stigninger.

Kort efter markedsåbning løfter det ledende C20 Cap-indeks sig med 0,3 pct. til indeks 989,08, hvor et overtal af eliteaktierne er med til at trække indekset opad.

Dermed går de danske aktier generelt mod den sure stemning, der prægede onsdagens handel i USA, og som også satte sit aftryk på torsdagens udvikling i Asien. Det skyldtes alt sammen de udmeldinger, som kom fra den amerikanske centralbank i kølvandet på det rentemøde, der blev afsluttet onsdag aftens dansk tid.

Som de fleste havde regnet med, løftede centralbanken - kendt som Federal Reserve - sin ledende rente med 25 pct.point til 0,50-0,75 pct.

- Da det var ventet, at renten ville blive sat op, så skiftede fokus lynhurtigt til signalerne om forventningerne til antallet af renteforhøjelser de kommende år - de såkaldte "dots", skriver senioranalytiker Mikael Olai Milhøj fra Danske Bank i en kommentar.

- For os er det overraskende, at den amerikanske centralbank nu signalerer tre rentestigninger til næste år mod tidligere to. Det er første gang i lang tid, at de her "dots" er blevet opjusteret, fortsætter han.

MÆRSK STIGER NOK EN GANG

Blandt de danske eliteaktier stiger eksempelvis A.P. Møller-Mærsk, hvis B-aktie går frem med 1,3 pct. til 11.400 kr.

Konglomeratet har været i fokus siden tirsdagens kapitalmarkedsdag, og efterfølgende er der blandt andet dukket historier frem om, at Maersk Oil står fast på nytår som deadline for forhandlinger om rammevilkår for produktion i Nordsøen.

Også Vestas har en foreløbigt god dag og stiger 1,6 pct. til 420,50 kr. På det seneste har vindmøllefirmaet fået en stribe ordrer, men torsdag er der imidlertid ikke nyt fremme om selskabet.

Inden for banksektoren er Nordea, som stiger 1,1 pct. til 78,45 kr., begyndt at opkræve renter for firmaernes indlån, skriver Børsen.

I bunden af eliteindekset ligger telekoncernen TDC med et fald på 0,8 pct. til 35,77 kr.

Torsdag har der ikke været nyt fremme om selskabet, men til gengæld har det kunnet se til, mens energi- og telekoncernen SE, der blandt andet ejer Stofa, har indgået en aftale med svenske Teracom Group om køb af Boxer TV og herunder Boxer TV's 280.000 tv-kunder.

SAS TAGER ET DYK

Blandt sidepapirerne har SAS, som falder med 0,9 pct. til 11,50 kr., ingen langsigtet fremtid uden udenlandske baser. Det siger topchefen, Rickard Gustafson, til Berlingske Business om den varslede etablering af base i London.

Projektselskabet TK Development har i forbindelse med regnskabet for de første ni måneder af regnskabsåret 2016/17 fastholdt sine forventninger til hele året om et samlet overskud før skat på 10-30 mio. kr.

Det følger, efter at selskabet i årets første ni måneder har tjent 0,2 mio. kr. før skat. Aktien i TK Development stiger 1,8 pct. til 8,70 kr.

Torsdag kommer der også regnskab fra Harboes Bryggeri, som forinden løfter sig 1,4 pct. til 144,50 kr.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen