Berlingske Business

Aktier: Olien farvede markedet rødt

564998512.jpg

De amerikanske aktier faldt på ugens sidste handelsdag og forud for en lang weekend i USA, da et dyk i olieprisen trak især energiaktierne ned. Der var dog positive blink at skimte fra blandt andet teknologiaktierne.

Det brede S&P 500-indeks og Dow Jones-indekset mistede på den baggrund begge 0,2 pct., mens Nasdaq lukkede i plus med 0,1 pct. Dermed lukkede de tre toneangivende indeks alle med kun marginale plusser for ugen.

De amerikanske børser holder mandag lukket på grund af Memorial Day. Der bliver dog handlet med de amerikanske aktiefutures, som mandag morgen ligger til plusser i størrelsesordenen 0,3-0,5 pct.

OLIEN SENDTE AKTIERNE NED

Det var olieprisen, som fredag drillede. Den toneangivende amerikanske oliefuture, WTI, faldt markant med 4,2 pct. og kom for første gang i mere end to uger igen under 70 dollar per tønde, da prisen lukkede i 67,71 dollar.

Det var udsigt til en mulig øget olieproduktion fra Opec og dets allierede, som fredag påvirkede olieprisen, da der kom en melding fra Saudi-Arabien og Rusland om, at de er klar til at lette for de udbudsbegrænsninger, som i næsten to år har sendt priserne op i det højeste niveau siden 2014. Nyhedsbureauet Reuters skrev, at den russiske energiminister, Aleksander Novak, og den tilsvarende saudiske, Khalid al-Falih, mødtes i Skt. Petersborg for at gennemgå vilkårene i den globale produktionsaftale, som nu har løbet i 17 måneder.

Kilder oplyste, at ministrene sammen med modparten fra De Forenede Arabiske Emirater har drøftet en udbudsstigning på omkring 1 mio. tønder olie om dagen, og det kan blive første skridt mod at løsne en aftale, der blev indgået for to år siden, i kølvandet af at oliepriserne var faldet fra over 100 dollar per tønde til omkring 25 dollar.

Energiaktierne var på den baggrund den mest faldende sektor i USA fredag med et minus på 2,6 pct., trukket ned af Chevron, som tabte 3,5 pct., Exxon Mobil, som mistede 1,9 pct., og ConocoPhillips, der faldt 4,2 pct.

Chevron, Exxon og Caterpillar var samtidig de tre aktier, som hev mest ned i Dow Jones-indekset.

På plussiden var der kun få positive glimt. Forsyningssektoren steg 0,4 pct., mens fast ejendom gik op med 0,5 pct.

Blandt teknologiselskaberne på Nasdaq var Facebook en af taberne med et minus på 0,5 pct., mens Apple steg 0,2 pct. Netflix satte kursrekord for tredje dag i træk med en stigning på 0,6 pct. til 351,29 dollar. Streamingtjenestens aktie er den mest stigende i S&P 500 i 2018, og den har vundet mere end 80 pct. siden nytår.

FOOT LOCKER TIL VEJRS

På selskabsfronten var der ikke mange regnskaber at kigge i. Foot Locker overraskede dog positivt, mens den mindre konkurrent Hibbett Sports gjorde det modsatte.

Aktien i Foot Locker røg til vejrs, da selskabet overraskede analytikerne positivt i sit første kvartal. Foot Locker fik en ordinær indtjening per aktie på 1,45 dollar, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet 1,25 dollar. Det sammenlignelige salg var også bedre end ventet, da det kun faldt med 2,8 pct. frem for de ventede 3,6 pct.

Det sendte aktien i Foot Locker op med 20,1 pct.

Næsten lige omvendt gik det for Hibbett Sports, som faldt med 15,6 pct., da regnskabet for første kvartal viste en skuffende udvikling i salget. Det sammenlignelige salg var særligt svagt med en negativ vækst på 0,3 pct., mens analytikerne havde spået en fremgang på 1,2 pct., og det blev aktien straffet for fredag.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen