Berlingske Business

Aktier: Ørsted fortsætter rekordkurs efter auktionssejre

Regeringens energipolitik på trapperne Horns Rev 2
Den generelt gode stemning krydres med flere selskabsnyheder. Ørsted kunne fredag fortælle, at det har vundet retten til at opføre samlet 551,75 megawatt havvind i en tysk auktion, der blev afholdt i april. Foto:

Energiselskabet Ørsted har lagt sig sikkert i toppen af det danske eliteindeks fra åbningen mandag, efter at selskabet fredag kunne annoncere en budsejr med et tysk havvindmølleprojekt og mandag toppede den med en kontrakt på 900 megawatt på Taiwan.

Der er ligeledes fremgang i hovedparten af de øvrige eliteaktier, og C25-indekset ligger efter fem minutters handel 0,5 pct. højere i 1119,78. Blandt sidepapirerne stiger Neurosearch markant på et opkøbstilbud og IC Group før belønning for at have solgt Peak Performance for 1,9 mia. kr.

»Vi kører videre på det gode momentum drevet af USA, efter at sidste uges regnskaber har skabt noget lettelse i markedet. Og så er der stadigvæk noget geopolitisk medvind i markedet,« sagde senioraktierådgiver Lars Skovgaard Andersen i Danske Bank før åbningen til Ritzau Finans.

Den generelt gode stemning krydres med flere selskabsnyheder. Ørsted kunne fredag fortælle, at det har vundet retten til at opføre samlet 551,75 megawatt havvind i en tysk auktion, der blev afholdt i april.

Regeringens energipolitik på trapperne Horns Rev 2

Og før åbningen mandag kunne selskabet så oplyse, at det også har vundet retten til at tilslutte 900 megawatt havvind til elnettet i Taiwan, hvor selskabet vil opføre top projekter frem til udgangen af 2021.

Endvidere er det kommet frem, at ABG Sundal Collier har løftet kursmålet for Ørsted-aktien til 420 kr. fra 390 kr., mens anbefalingen fortsat lyder på hold, og at Nordea har hævet sit kursmål for aktien til 450 kr. fra før 415 kr.

Ørsted, der torsdag kom med regnskab for første kvartal, satte torsdag kursrekord efter en stigning på 5,4 pct. til 411,10 kr., og mandag løftes aktien yderligere 4,3 pct. til 428,70 kr.

NEUROSEARCH OG IC OP PÅ NYHEDER

Dagens hidtil største stigning tilfalder dog biotekselskabet Neurosearch med en stigning på 27,6 pct. til 3,93 kr., efter at det er kommet frem, at ejendomsselskabet Gefion Group på visse vilkår og betingelser ønsker at købe selskabet for 4 kr. per aktie.

Endvidere ligger aktien i IC Group 6,5 pct. højere i 170 kr. efter annonceringen af salget af tøjmærket Peak Performance for 1,9 mia. kr. til Amer Sports Corporation, hvilket giver selskabet et nettoprovenu på 1,7-1,8 mia. kr. - svarende til 100-105 kr. per aktie. Planen er at udlodde nettoprovenuet til aktionærerne som ekstraordinær dividende efter endelig afslutning af salget, der ventes med udgangen af juni.

Peak

GODT RATENYT TIL APM

Tilbage i C25 kan Mærsk-aktierne notere pæne stigninger fra dagens start. Det sker efter sidste uges ratetal, hvor SCFI-indekset fredag viste en stigning på 12,8 pct. til indeks 760,67. Herunder viste raterne på den vigtige handelsrute mellem Asien og Nordeuropa sig at være steget hele 32,5 pct. i sidste.

Mærsk B stiger 3,4 pct. til 9936 kr.

Fem aktier i C25 ligger dog i minus, hvor Vestas klarer sig dårligst med et fald på 1,9 pct. til 400,50 kr. - uden at der er nyt fremme fra selskabet.

Danske Bank har analysenyt på Norden og Ambu. Banken har hævet anbefalingen af rederiet Norden til "køb" fra tidligere "hold", mens kursmålet fortsat lyder på 130 kr., ifølge Bloomberg News.

Bankens kursmål for Ambu er endvidere løftet til 172 kr. fra 148 kr., med en uændret købsanbefaling.

Nordens aktie stiger fra åbningen 2,4 pct. til 113 kr., og Ambu ligger 0,8 pct. højere i 142,70 kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen