Berlingske Business

Aktier: Obama hjalp Vestas mod top i svagt C20

Et tidligt forårspust af positive nyheder - blandt andet fra USA's præsident Barack Obama - sendte fra ugens begyndelse Vestas-aktien op i C20 Cap-indekset, der generelt fulgte sine europæiske kolleger mod faldende indeksværdier. Eliteindekset sivede til 859,61 eller 0,3 pct. lavere end slutniveauet fredag eftermiddag.

- Vi har fået et svagt nøgletal fra USA i form af ISM-indekset. Og for det andet er der fortsat noget usikkerhed knyttet til Europa - helt konkret Sydeuropa. Vi ser nu - ikke blot i Grækenland, men også i Spanien, at de venstreorienterede partier, der er modstander af økonomiske reformer, vinder frem. Det puster til usikkerheden og sender aktierne ned, konstaterer senior aktierådgiver i Nordea Jesper Bamberger som forklaring på den negative stemning på de europæiske aktiemarkeder.

Det amerikanske ISM-indeks for januar viste et større fald end ventet til 53,5 mod en ventet indeksværdi på 54,5 ifølge Bloomberg News.

Vestas fik hjælp fra Barack Obama, der ifølge nyhedsbureauerne vil bruge 7,4 mia. dollar på at finansiere vedvarende energi og yderligere 4
mia. dollar på at tilskynde de amerikanske stater til at begrænse CO2-udledningen.

- Det er det, der holder hånden under aktien, det er vores vurdering, siger Jesper Bamberger.

Dertil kunne vindmøllekoncernen tilføje en kinesisk ordre på 74 MW til Jianshui Suntien Wind Power Energy, mens den kinesiske rival Sinovel kunne meddele, at der alligevel ventes overskud for 2014. I Oktober var Sinovekl af den opfattelse, at året ville slutte med et underskud.

Vestas-aktien steg mandag 0,7 pct. til 260,30 kr.

Øverst i C20 sluttede Nordea-aktien med en stigning på 1,5 pct. til 85,50 kr. uden selskabsspecifikke nyheder.

Med i toppen af C20 var også Novozymes, der ligesom Vestas kan have fordele af det amerikanske energitiltag som producent af enzymer til produktion af biobrændstof. Enzym-aktien steg også 0,7 pct. til 303 kr.

Pandora skrabede mandag bunden af C20-indekset med et fald på 2,7 pct. til 459,90 kr. uden egenlige nyheder som forklaring.

- Pandora kom lidt igen i sidste uge, og jeg tror, at der er nogen, der tager gevinster hjem. Det, der frem til regnskabet giver usikkerhed
omkring den aktie, det er, at vi har set bekymrende meldinger fra to store amerikanske smykkeforhandlere (Tiffany og Signet, red.). Det kan
sagtens være storm i et glas vand, men det har ikke desto mindre øget usikkerheden omkring Pandora. Og der skal bare ikke så meget til med den historik, Pandora har, for at øge usikkerheden, mener Jesper Bamberger.

Forsikringskoncernen Tryg har efter kvartalsregnskabet i sidste uge været feteret af finanshusene. Mandag var det tyske Berenberg og svenske Handelsbanken, der løftede kursmålet for aktien henholdsvis til 721 kr. fra 666 kr. og til 673 kr. fra 616 kr. Forsikringsaktien steg 0,9
pct. til 780 kr.

Fra A.P. Møller-Mærsk kom nyheden om, at Maersk Drillings kunde ikke udnyttede sine optioner på Maersk Venturer, og dermed står det næsten nye boreskib nu ledigt. Maersk Venturer blev leveret fra Samsung-værftet i Sydkorea i september 2014 og gik også i de første måneder ledigt.

Mærsks B-aktien sluttede mandagen forholdsvis neutral med et fald på 0,2 pct. til 13.360 kr.

Entreprenørkoncernen Aarsleff har indgået en kontrakt om etablering af en ny containerterminal i Grønlands hovedstad, Nuuk. Kontrakten har en værdi af 402 mio. kr. og er indgået med selskabet Sikuki Nuuk Harbour. Entreprenøraktien faldt 4,5 pct. til 1420 kr.

Mandag formiddag bød på regnskab fra medicoselskabet Ambu med en organisk vækst på 9 pct. eller en bid over de uændrede forventninger til 2014/15 om en vækst på 7-8 pct. målt i lokal valuta. Omsætningen steg i første kvartal til 388 mio. kr. fra 342 mio. kr. Aktien steg 0,6
pct. til 172,20 kr.

Tirsdag er der C20-regnskab fra Danske Bank, og steg dagen-før-dagen 2,9 pct. til 144 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen