Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Aktier: Nyhedsfattig dansk dag lukkede med lille dyk

aktiehandel
Foto:

Fire dage med stigninger kunne det blive til, før aktierne i det danske eliteindeks tog sig en puster og faldt en smule tilbage.

Det toneangivende C20 Cap-indeks faldt med 0,3 pct. til 1018 onsdag, hvor der var sommerferiestille på selskabsfronten. FLSmidth lå hele dagen i toppen af det danske eliteindeks, ligesom råvareselskaberne i resten af Europa ligeledes oplevede pæne kursstigninger. De foregående fire handelsdage steg C20 Cap-indekset fra 973,7 til 1020,8.

Onsdag var generelt en nyhedsfattig dag, der ikke bød på de store udsving i indekset, hvor de fleste aktier kun rykkede marginalt på sig.

Spar Nords aktieanalytiker Mikkel Duus-Hansen fortalte, at udviklingen ikke skyldtes aktuelle nyheder, men at aktierne kan have taget sig en puster efter de seneste dages kursstigninger, der kom i kølvandet af den pæne amerikanske jobrapport fredag.

Søndagens japanske valg, der endte med en sejr til Shinzo Abe, bidrog også til den positive stemning mandag og tirsdag, da valget gav fornyede forventninger om flere økonomiske stimulanser i landet.

- Der var en frygt for at få endnu en skuffelse i forhold til jobrapporten, men den frygt blev afmonteret. USA er verdens største økonomi, og det kaldes det vigtigste nøgletal. Det har været katalysator for kursstigningerne i USA, og det har trukket resten af verden med, sagde han til Ritzau Finans og understregede, at man er inde i en meget nyhedsfattig periode herhjemme, hvor fokus derfor vil være på de amerikanske regnskaber den kommende tid.

FLS STRØG TIL TOPS

Stigende råvarepriser sikrede FLSmidth en plads i toppen af indekset, og med en stigning på 1,5 pct. til 263,30 kr. blev aktien det elitepapir, der klarede sig bedst. Den danske koncern, der leverer udstyr til cement- og mineindustrien, havde især medvind fra kobberprisen, der tog et pænt hop, fortalte Christian Thatje, senioraktiehandler i Sydbank, til Ritzau Finans.

Konglomeratet A.P. Møller-Mærsk sank derimod til bunds, og selskabets B-aktie faldt 1,4 pct. til 8655 kr. Olieprisen kan have tynget selskabet, da prisen på en tønde Nordsøolie dykkede med 3,8 pct. til 46,62 dollar onsdag klokken 17.00.

Biotekselskabet Genmab og C20-indeksets nyeste medlem, Lundbeck, placerede sig også i bunden med fald på henholdsvis 1,6 pct. til 1183 kr. og 0,6 pct. til 265,80 kr. uden selskabspecifikke nyheder.

Smykkeselskabet Pandora var under luppen, da svenske SEB sænkede kursmålet for aktien med en 100-kroneseddel til 1400 kr. Svenskerne spår dermed fortsat et markant potentiale for smykkeselskabet, der lukkede 0,1 pct. lavere i 861 kr. onsdag.

GN Store Nord fik også justeret sit kursmål af amerikanske Bernstein, der ifølge Bloomberg sænkede kursmålet med 10 kr. til 136 kr. Anbefalingen er fortsat "market perform" for aktien, som steg 0,1 pct. til 123,30 kr.

FORDØJEDE TRYG-REGNSKAB

Ellers var der kun mindre nyheder at handle på. Investorer og analytikere kunne fordøje tirsdagens regnskab fra Tryg, som overraskede positivt med et afkast, der var højere end ventet, fra forsikringskoncernens milliardstore pengetank.

I forlængelse af regnskabet blev der udbetalt et udbytte på 2,60 kr., og det pressede papiret, som faldt 2,8 pct. til 122,70 kr.

G4S fik desuden sænket kursmålet hos det amerikanske finanshus JPMorgan til 25,16 kr. fra 28,70 kr.

Anbefalingen er fortsat "overvægt" for aktien i den dansk-britisk vagt- og sikringskoncern, der steg 1,4 pct. til 16,27 kr. Aktien har fået nogle hug, siden briterne stemte for et farvel til EU i slutningen af juni.

FARVEL TIL EXIQON

Kort efter middag blev det desuden helt klart, at investorerne må vinke farvel til Exiqon, der har fået grønt lys til at forlade den københavnske fondsbørs. Det oplyste Nasdaq Copenhagen i en meddelelse. Aktien lukkede med en stigning på 0,6 pct. i 17,90 kr.

Boconcept oplyste også, at Layout Bidco som følge af det frivillige overtagelsestilbud, der blev gennemført 13. juli, ejer 95,7 pct. af stemmerne og 92,4 pct. af aktiekapitalen i møbelselskabet. Derfor vil Layout Bidco lade de resterende minoritetsaktionærer tvangsindløse. Aktien lukkede uændret i 500 kr

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen