Berlingske Business

Aktier: Nye klø til Coloplast sender C20 baglæns

Coloplast må onsdag middag sande, at aktiemarkedet endnu ikke er færdig med at afregne efter tirsdagens overraskende nedjustering.

Det normalt så driftssikre selskab lægger atter kind til en kurslussing, og flere nedjusterede kursmål fra børshusene har sendt Coloplast nederst i C20 Cap. Også Genmab og Novo er slået bak, mens Nordea er at finde i toppen af C20 Cap-indekset, efter at banken har fået bekræftet sin kreditvurdering af ratinginstituttet Moody's.

C20 Cap-indekset ligger 0,4 pct. lavere i 976,95 og halter en smule efter de store børser i Tyskland, Frankrig og England. Her balancerer de toneangivende indeks omkring nullet forud for torsdagens møde i eurogruppen om Grækenland.


- Det er som om, at vi er lidt i venteposition, konstaterer handler i Jyske Bank, Martin Munk, over for Ritzau Finans.


Han peger desuden på, at den amerikanske centralbank holder rentemøde onsdag aften, hvor der vil blive holdt godt øje med signaler fra centralbankchef Janet Yellen om timingen af bankens første renteforhøjelse. Flere økonomer hælder ifølge Martin Munk til, at det bliver til september.

Herhjemme skiller Coloplast sig atter ud fra flokken af eliteaktier med et fald på 2,7 pct. til 434,3 kr. Tirsdag dykkede aktien med 7,9 pct. efter sin overraskende nedjustering, der har fået finanshusene til at stå i kø for at skære i deres forventninger til medicoaktien.


Både Danske Bank og Nordea skåret af kursmålet, mens det for de udenlandske finanshuse gælder blandt andre Berenberg, Credit Suisse, Morgan Stanley og Kepler Cheuvreux. Carnegie er eneste redningskrans, idet banken har hævet sin anbefaling af Coloplast til "køb". Kursmålet i Carnegie er dog sænket med 15 kr. til 525 kr.

Til sammenligning har både Nordea og Danske Bank skåret deres kursmål med 75 kr. til henholdsvis 600 og 515, og Berenberg og Morgan Stanley har reduceret med i omegnen af en halvtredser til henholdsvis 400 og 430. I Jyske Bank er kursmålet reduceret med 78 kr. til 522.

- Der er dels den reelle værdi, som kursmålet bør nedjusteres med, og så er der også, synes vi, en øget risiko, så derfor tager vi vores kursmål længere ned, end de fundamentale forhold måske berettiger til. Vi synes, at aktien fik en hård straf i går, og beholder den på "køb", men når det er sagt, så hersker der et negativt momentum, og den kan godt få en svær periode, siger Martin Munk.


For Coloplast betyder nedturen, at aktien er faldet med sammenlagt 16,4 pct. i år. Det placerer den tidligere aktiedarling som den værste investering i C20 Cap i år, og også på top ti-listen over de dårligste aktieinvesteringer på hele den danske børs. Det er aktier som Veloxis, North Media, Atlantic Petroleum og Stylepit, som har gjort det værre.

Blandt onsdagens mest faldende C20 Cap-aktier er også Genmab og Novo Nordisk, der ligger henholdsvis 1,7 pct. og 1,4 pct. lavere i 586 kr. og 364,80 kr. Der er ifølge Martin Munk ikke noget nyt fremme til at forklare nedturen.


I toppen af C20 Cap stiger Nordea med 0,9 pct. til 85,75 kr. Ifølge Berlingske Business forbereder Nordea sig på på et tronskifte i den absolutte top. Banken har hyret et headhunterfirma til at finde en afløser for den 60-årige topchef Christian Clausen.

Blandt sidepapirerne er SAS i fokus. Flyselskabet kommer med regnskab for andet kvartal af selskabets forskudte regnskabsår i morgen torsdag. Derudover skriver dagbladet Børsen onsdag, at den svenske, norske og danske regering muligvis kan være klar på et salg af flyselskabet på den anden side af valget. SAS-aktien 0,9 pct. til 11,90 kr.

Der er onsdag kommet regnskab fra ejendomsudviklingsselskabet TK Development, der måtte se sidste års overskud vende til et underskud. TK-aktien stiger alligevel 1,7 pct. til 9,15 kr.


Der har også været tal fra investeringsselskabet Scandinavian Private Equity (Speas), der omvendt formåede at fordoble resultat før skat til et plus på 52,2 mio. kr. Speas-aktien stiger 1,2 pct. til 17.210 kr.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen