Berlingske Business

Aktier: Nye fald i vente, hvor AOL vil være lyspunkt

Der er tirsdag store aktiefald i Europa, og fald ser der også ud til at komme fra åbningen i USA.

De amerikanske børser indledte ugen negativt mandag med et fald i det brede S&P 500-indeks på 0,5 pct., og at dømme efter udviklingen i futures-markedet vil indekset tirsdag åbne med et fald i tilsvarende størrelsesorden.

Det vil i givet fald trods alt være bedre end markedsudviklingen i Europa, hvor aktierne er nede med 1-2 pct. målt på de store indeks i London, Paris og Frankfurt.

- Aktierne har faktisk klaret sig relativt godt trods en serie af skuffende makroøkonomiske data og stigende obligationsrenter. Vi tror alle, at den amerikanske vækst vil tiltage igen, men risikoen er, at den ikke gør. Aktierne ville have det bedre med højere obligationsrenter, hvis vi får en bekræftelse på, at vintersvagheden kun var midlertidig. Der er en usikkerhedseffekt, siger Thomas Thygesen, strateg hos SEB i København, ifølge Bloomberg News.

Selskabsspecifikt vil der tirsdag komme fokus på internetudbyderen og medievirksomheden AOL, der i formarkedet er steget 18 pct. til 50,2 dollar per aktie efter nyheden om, at Verizon Communications vil købe selskabet i en handel opgjort til 4,4 mia. dollar. Verizon har tilbudt 50 dollar per aktie i AOL, hvilket er 17 pct. mere end lukkekursen for AOL-aktien mandag. Verizon-aktien er i formarkedet faldet 0,3 pct.

Der kan meget vel komme pres på aktien i Hilton Worldwide Holdings fra start tirsdag, efter at Blackstone Group har tilbudt at sælge 90 mio. aktier i hotelkæden, som er verdens største af sin slags. I formarkedet er Hilton-aktien faldet 1,8 pct.

/ritzau/FINANS

 

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen