Berlingske Business

Aktier: Nye fald i sigte med fokus på it-tilbud og whisky

Det amerikanske aktiemarked ser ud til at ville indlede tirsdagen med samme negative fortegn, som det sluttede med på ugens første handelsdag.

Op til tirsdagens markedsåbning indikerer futures for de tre ledende aktieindeks - S&P 500, Dow Jones og Nasdaq - nemlig fald på omtrent 0,1 pct. Det følger efter mandag, hvor de faldt mellem 0,2 og 0,4 pct. på indeksniveau.

Mandagens udvikling blev af flere sider forklaret med geopolitiske spændinger, herunder bekymring i forhold til Nordkoreas test med affyring af fire ballistiske missiler ud over Det Japanske Hav.

Blandt de amerikanske selskaber er der tirsdag fokus på eksempelvis it-giganten Hewlett Packard Enterprise (HP), som ønsker at købe Nimble Storage, der tilbyder dataopbevarings- og back-up-løsninger, for omkring 1 mia. dollar eller cirka 7 mia. kr.

Konkret tilbyder HP at købe aktierne i Nimble for 12,5 dollar per aktie, hvilket repræsenterer en præmie på 45 pct. i forhold til slutkursen for Nimbles aktie mandag på 8,60 dollar.

Aktien i HP steg mandag 0,1 pct. til 23,07 dollar. Det giver selskabet en børsværdi på 38,4 mia. dollar.

Interesse kommer der også til at være for spiritusproducenten Brown-Forman, der står bag bourbonmærket Jack Daniel's.

Op til handelsstart har selskabet præsenteret regnskab for tredje kvartal, hvor salget ganske vist endte bedre end ventet ifølge Bloomberg News, men hvor indtjeningen per aktie sluttede en spids under analytikernes forventninger.

For helåret venter Brown-Forman nu at lande inden for et lavere indtjeningsinterval end tidligere, da det forventer at ramme en indtjening per aktie på 1,71-1,76 dollar mod før 1,71-1,81 dollar.

På grund af de mere pessimistiske udsigter kan det umiddelbart sætte Brown-Forman under pres i tirsdagens handel, efter at aktien mandag faldt 1,0 pct. til 48,48 dollar.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen