Berlingske Business

Aktier: Novozymes trækker bred fremgang i C25

682063585.jpg
Det tegner til en positiv dag på markedet i dag.

Der er grønt over stort set hele linjen blandt de danske aktier torsdag formiddag, hvor der bygges videre på de gode takter fra onsdag.

Novozymes og William Demant Holding har to af hovedrollerne efter analyseændringer, og så har sidstnævnte også sluppet nyheden om en lancering af et nyt produkt.

Onsdag blev de danske aktier sendt i svingninger, da overraskende stærke inflationstal fra USA skabte frygt om hurtigere renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, end ventet.

Det sendte kortvarigt aktierne fra grønt til rødt, men udviklingen vendte igen, og efter dansk lukketid steg de amerikanske aktier med yderligere 1 pct.

Det efterslæb hentes ind torsdag, hvor C25-indekset stiger netop 1 pct. til 1126,85.

NOVOZYMES TOPPER EFTER LØFTET ANBEFALING

I toppen af eliteindekset er enzymproducenten Novozymes, der har fået løftet sin anbefaling hos Investec til »hold« fra »sælg« efter sidste uges årsregnskab. Kursmålet er samtidig løftet til 310 kr. fra 295 kr.

Enzymaktien stiger med 3 pct. til 314,90 kr.

Med i toppen er også William Demant Holding, der har fået løftet sit kursmål til 190 kr. fra 172 kr. hos tyske Berenberg. Anbefalingen er fortsat »hold«, fremgår det af data fra Bloomberg News.

William Demant Holdings kirurgiske division har desuden torsdag løftet sløret for lanceringen af lydprocessoren Neuro 2, der fuldender selskabets portefølje af egenudviklede cochlear-implantater.

Aktien stiger med 1,8 pct. til 190,50 kr.

INVESTORER HOLDER ØJE MED VESTAS-KONKURRENT

Vindmølleproducenten Vestas får desuden igen opmærksomhed torsdag, hvor rivalen Siemens Gamesa holder kapitalmarkedsdag i Madrid. Her er der blandt andet fremlagt nye finansielle mål.

Siemens Gamesa satser på at vokse hurtigere end markedet og levere en driftsmargin på 8-10 pct. i perioden 2018-2020. Samtidig skal der blandt andet findes besparelser på 2 mia. euro.

I øvrigt har Siemens Gamesa igen ladet en kommentar om prisniveauet i sektoren sive. Selskabet venter en stabilisering af priserne gennem 2018, hvilket er i tråd med udmeldingen i det senest offentliggjorte regnskab.

Vestas-aktien stiger med 0,3 pct. til 431,20 kr.

FLERE KONKURRENTNYHEDER

Også medicoselskabet Coloplast får opmærksomhed grundet nyheder fra en konkurrent.

Britiske Convatec, der konkurrerer med det danske selskab på markedet for kontinens, stomi og sårpleje, har nemlig afleveret sit årsregnskab for 2017.

Det var umiddelbart bedre end ventet, og ligesom hos Coloplast skrues der op for investeringerne i fremtidig vækst.

Coloplast-aktien stiger med 0,6 pct. til 512,20 kr.

Luftfartsselskabet SAS kan samtidig skæve til Norge, hvor lavprisselskabet Norwegian måtte se sit driftsresultat og sin bundlinje gå i rødt i fjerde kvartal sidste år.

I sit regnskab for perioden torsdag morgen fremgår det, at omsætningen steg mere end ventet blandt analytikerne, mens driftsresultatet til gengæld skuffede med et større end ventet underskud.

SAS-aktien stiger med 3,7 pct. til 14,28 kr. torsdag formiddag.

FLERE ANALYSEÆNDRINGER

Forsikringsselskabet Topdanmark har fået løftet sit kursmål hos canadiske RBC til 200 kr. fra 180 kr., mens anbefalingen ifølge data fra Bloomberg News fortsat er »underperform«.

Topdanmark løftes 0,9 pct. til 288,40 kr.

For DSV er kursmålet hos tyske Mainfirst blevet løftet til 550 kr. fra 500 kr., mens anbefalingen forbliver i positivt terræn på »outperform«.

DSV stiger med 1,7 pct. til 481 kr.

NYE PENGE TIL VELOXIS

Blandt de mindre selskaber får Veloxis del i rampelyset torsdag, idet selskabet har fået tilført 60 mio. dollar fra det amerikanske investeringsselskab Athyrium Capital Management.

Kapitaltilførslen skal bruges til at refinansiere Veloxis' udestående gæld, fremskynde væksten for hovedproduktet Envarsus XR i USA og hjælpe med at finansiere driftsmulighederne i medicinalselskabet, fremgår det af en meddelelse til fondsbørsen.

Veloxis stiger med hele 7,5 pct. til 0,91 kr. efter den nyhed.

Fra regnskabsfronten er denne uges eneste danske højdepunkt Fynske Bank, som torsdag afleverer sit årsregnskab for 2017.

Aktien er uændret i 87,50 kr. torsdag formiddag, hvor blot 311 aktier er handlet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen