Berlingske Business

Aktier: Novozymes sendes på rekordkurs i rekordmarked

Novozymes lægger tirsdag fra land med en markant kursstigning i kølvandet af regnskabet for fjerde kvartal. Enzymproducenten har lagt sig helt i toppen af det danske C20 Cap-indeks, der i øvrigt er præget en underliggende god stemning.

Indekset fortsætter rekordkursen med en stigning på 0,7 pct. til 835,72 efter knap et kvarters handel.

Novozymes gør sit til indeksrekorden med en stigning på 5,9 pct. til 290,50 kr. Det er samtidig det største løft til Novozymes-aktien siden seneste regnskab i oktober, hvor aktien blev løftet 8,2 pct.

Det er især Novozymes' prognose for 2015, der overrasker positivt. Her venter selskabet en salgsvækst i kr. på 13-15 pct. samt en overskudsgrad på 26-27 pct. Det skal sammenlignes med analytikernes forventning om en margin på 25,9 pct. samt en salgsfremgang på 12,8 pct.

- Man må bare sige, at denne her guidance for 2015 på indtjeningsniveau ligger 2-3 pct. højere end markedets, så det er absolut stærkt, siger analytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets til Ritzau Finans.

I fjerde kvartal landede Novozymes et overskud af primær drift på 843 mio. kr. mod ventet 800 mio. kr., blandt analytikere, som SME Direkt havde talt med. Derimod var omsætningen på 3181 mio. kr. lavere end de 3214 mio. kr., som analytikere havde ventet.

- Det trækkes primært af vaskemiddelenzymer, og det er ikke noget godt signal, og er absolut ikke godkendt. Salget af vaskemiddelenzymer har i det seneste år været udfordret og er svinget mere, end vi har været vant til, og det er regnskabets skønhedsplet, vurderer Michael Friis Jørgensen.

Han peger desuden på, at det er engangsindtægter, der står bag hovedparten af den positive afvigelse, når det kommer til driftsindtjeningen i fjerde kvartal.

Alligevel er aktiemarkedets samlede reaktion klart positiv. Novozymes ligger helt alene i spidsen af C20 Cap, hvor næststørste stigning er på 1,9 pct. til William Demant Holding.

William Demant Holding får løftet anbefalingen og kursmålet af analytikerne i Goldman Sachs. Det amerikanske finanshus har løftet anbefalingen til "køb" fra tidligere "neutral", mens kursmålet har fået et skub op til 570 kr. fra 520 kr.

Vestas, der steg med 3,3 pct. mandag, er åbnet 0,3 pct. lavere i 291,2 kr. Dermed synes norske Statkrafts hensigtserklæring mandag om mølleleverancer til projekter på op til 1000 MW ikke længere at drive aktien.

Bang & Olufsen stiger 2,1 pct. til 33,6 kr. efter et helt igennem sløjt regnskab for andet kvartal af 2013/14. Det kom dog ingenlunde bag på markedet, da selskabet allerede i december sænkede forventningerne og meldte foreløbige indikative regnskabstal ud for perioden. Siden nytår er Bang & Olufsen faldet fra et niveau på 36,1 kr.

/ritzau/FINANS

 

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen