Berlingske Business

Aktier: Novozymes og Novo presser C20 Cap i minus

Et svagt regnskab fra enzymgiganten Novozymes presser det danske aktiemarked torsdag, og der er ligeledes fald i aktien i Novo Nordisk, der ellers leverede pæne regnskabstal for andet kvartal.

Efter kort tids handel dykker Novozymes-aktien hele 9,7 pct. til 327,40 kr., mens C20 Cap-indekset falder 0,9 pct. til 1054,61 og dermed ikke umiddelbart har kurs mod en lukkerekord, som det var tilfældet onsdag.

Novozymes' aktie bliver straffet oven på selskabets regnskab for andet kvartal, der ikke kunne følge med forventningerne hos korpset af aktieanalytikere.

Toplinjen steg i andet kvartal til 3449 mio. kr. fra 3061 mio. kr. i samme periode året før, men analytikerne havde regnet med en fremgang til 3656 mio. kr.

Driftsresultatet var også under forventningerne. Enzymgigantens driftsresultat landede på 930 mio. - en fremgang fra 787 mio. kr. i den tilsvarende periode, men 41 mio. kr. lavere, end analytikerne ifølge Ritzau Estimates havde regnet med.

- Det er et regnskab til den svage side. Specielt Bioenergi og Foder- og landbrugsdivisionen, der havde negativ organisk salgsvækst i andet kvartal, er meget overraskende for mig, siger Morten Imsgard, senioranalytiker i Sydbank, til Ritzau Finans.

- Der er tydeligvis nogle salgsudfordringer, som nok ikke vil forsvinde i de kommende kvartaler, så jeg tror, at analytikerne skal til at se på, hvor aggressive vækstrater, man kan regne med for Novozymes, siger han.

I den lidt mere positive afdeling leverede Novo Nordisk et bedre end ventet regnskab målt på indtjeningen.

Den danske gigant kommer ud af andet kvartal med et driftsresultat (EBIT) på 12,5 mia. kr. - en fremgang fra 8,7 mia. kr. samme periode året før, hvilket samtidig var en del over forventningen blandt analytikerne, der havde regnet med et plus på 11,7 mia. kr. ifølge Ritzau Estimates.

Derimod landede omsætningen som ventet på 27,1 mia. kr., mens Novo Nordisk kom med en mindre opjustering af forventningerne til indtjeningen i lokal valuta.

Ifølge Nordea skal man blandt andet hæfte sig ved et godt salg af GLP-1-analogen Victoza, hvor der var en salgsfremgang på hele 47 pct.

- Det er ikke fordi, at de andre produkter gør det dårligt. Overordnet er det gået solidt. Men Victoza slår estimater med 8 pct. og kommer gennem kvartalet med en omsætning på knap 4,5 mia. kr., siger Michael Novod, medicinalanalytiker i Nordea, til Ritzau Finans.

- Man skal huske på, at det er sket i et kvartal, hvor der reelt er tabt markedsandele i USA. Det bliver til gengæld certificeret nu, men det viser bare, hvor stærkt markedet er i øjeblikket, siger Michael Novod.

Novo Nordisk-aktien åbnede i plus i de første handler torsdag, men falder efter omkring ti minutters handel med 0,4 pct. til 408,9 kr.

Blandt de øvrige selskaber i C20-regi er der fortsat fokus på DSV, der de seneste par dage har kørt pænt oven på et bedre end ventet regnskab for andet kvartal, der blev offentliggjort tirsdag.

Efterfølgende har en stribe finanshuse justeret kursmål i opadgående retning, og torsdag stiger DSV-aktien 0,6 pct. til 251,30 kr. og ligger øverst i C20 Cap-indekset.

Smykkekoncernen Pandora åbner 0,3 pct. højere i 797 kr., efter at svenske SEB ifølge Bloomberg har løftet sit kursmål for aktien til 1000 kr. og gentabet sin købsanbefaling.

Blandt de mindre selskaber har der været regnskab fra North Media, som i første halvdel af året må notere tilbagegang på både salg og drift.

Mediekoncernens driftsresultat før særlige poster blev et underskud på 3,5 mio. kr. - mod et plus på 26,7 mio. kr. i den samme periode året før. Omsætningen dykkede med omkring 25 mio. kr. til 511,6 mio. kr.

North Media-aktien er ikke handlet torsdag.

 

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen