Berlingske Business

Aktier: Novozymes og Genmab presser C20 i rødt

De regnskabsaktuelle selskaber sætter dagsordenen på det danske aktiemarked onsdag formiddag, hvor der overvægt af papirer med negativt fortegn.

Helt i bunden straffes enzymproducenten Novozymes for sit regnskab, mens TDC stikker snuden frem i den anden ende med en pæn stigning efter sine tal for andet kvartal.

Og også blandt sidepapirerne er der fokus på regnskaber - med blandt andet G4S som klar afstikker. Eliteindekset C20 Cap falder med 0,8 pct. til 1022,17.

Med til at trække klart ned er Novozymes, som slet ikke kunne følge med forventningerne i sit regnskab for andet kvartal, hvor forventningerne til hele regnskabsåret samtidig blev nedjusteret. Og det bliver taget ilde op blandt investorerne.

Novozymes omsatte for 3429 mio. kr. i april, maj og juni, mens analytikerne havde sigtet efter et salg på 3540 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates. Alle produktgrupper skuffede - undtagen den mindste af slagsen, Tekniske og farma, der overraskede en smule til den gode side.

Driftsresultatet (EBIT) blev 961 mio. kr. mod ventet 983 mio. kr. blandt analytikerne.

Samtidig krydrede Novozymes skuffelsen med en nedjustering af forventningerne til væksten, der nu ventes at blive 2-4 pct. organisk i danske kroner mod den tidligere forventning om 3-5 pct.

Novozymes er klar bundprop i C20 Cap-indekset med sit fald på 9,2 pct. til 295,30 kr. I bunden finder man også biotekselskabet Genmab, der trods et pænt regnskab tirsdag aften, som blev krydret med en opjustering, falder med 2,9 pct. til 1197 kr.

I den modsatte ende stråler TDC-aktien med en stigning på 5,4 pct. til 36,80 kr., efter at teleselskabet leverede bedre end ventet på toplinjen og driften i sit andet kvartal.

TDC omsatte for 5204 mio. kr. mod ventet 5141 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater fra Ritzau Estimates. Samtidig ringede teleselskabet et driftsresultat (EBITDA) på 2117 mio. kr. ind, hvor analytikerne havde ventet 2092 mio. kr.

Positivt var det også, at TDC vandt 9000 kunder i sin mobilforretning, der ellers har været under gevaldigt pres gennem de seneste mange kvartaler.

Også smykkeselskabet Pandora, der fik klø efter sit regnskab tirsdag, hvor analytikernes forventninger til væksten klart oversteg den faktiske fremgang, gør lidt comeback onsdag.

Aktien stiger med 2,8 pct. til 853,50 kr. efter tirsdagens fald på 4,2 pct.

Uden for C20 falder særligt G4S-aktien i øjnene med sin stigning på 15,6 pct. til 20,09 kr. Den kommer, efter at vagt- og serviceselskabet, der er noteret både i København og London, har leveret sine tal for første halvår.

De viste fremgang på alle større poster, mens udbyttet blev fastholdt, og det vidner om, at briternes exit fra EU måske ikke rammer så hårdt som tidligere antaget.

Senere på onsdagen venter der desuden regnskaber fra Københavns Lufthavne (KBHL) og Grønlandsbanken, der begge afleverer tal for andet kvartal.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen