Berlingske Business

Aktier: Novozymes indtager scenen

Novozymes og Vestas vil stjæle rampelyset på det danske aktiemarked tirsdag morgen.

For Novozymes er det regnskabet for fjerde kvartal, der vil udstikke retningen, mens Vestas formentlig stadig vil få opmærksomhed, efter at det mandag kom frem, at selskabet har mulighed for at sikre sig ordrer i Norge på op til 1000 MW.

I forhold til Novozymes vil der især blive holdt øje med salget af enzymer til vaskemidler, og hvor langt selskabet er med andengeneration af biobrændstof, når selskabet kommer med regnskab tirsdag morgen.

- For mig at se er det specielt vaskemiddeldivisionen, der er afgørende for Novozymes' mere langsigtede ambition om at kunne generere en organisk vækst på 10 pct., siger Morten Imsgard, der senioranalytiker hos Sydbank, til Ritzau Finans.

Novozymes' overordnede tal ventes at vise en salgsfremgang til 3214 mio. kr. i fjerde kvartal fra 2940 mio. kr. i samme periode sidste år. Bundlinjen spår analytikerne vil være forbedret til 606 mio. kr. fra 563 mio. kr.

Novozymes steg mandag op til regnskabet med 2 pct. til 274,3 kr.

Fremgangen skete i et positivt marked, hvor C20 Cap-indekset satte mandag efter en stigning på 1,8 pct. til 830,15.

Vestas var blandt de positive islæt, efter at norske Statkraft midt på eftermiddagen annoncerede, at der var indgået en hensigtserklæring med Vestas vedrørende mølleleverancer til projekter på op til 1000 MW. Gennemførelsen af aftalerne forudsætter, at der træffes endelige investeringsbeslutninger vedrørende projekterne til sommer, oplyste Statkraft.

- Jeg tror stadig, at Vestas vil være i fokus på baggrund af de mulige ordrer, der jo kan løbe helt op i 1000 MW, siger aktierådgiver i Nordea, Jesper Bamberger, til Ritzau Finans.

Mandag steg Vestas med 3,3 pct. til 235. kr.

Der kan tirsdag også ventes opmærksomhed om bankerne, efter Nationalbankens rentesænkning mandag, der gør det sværere for bankerne at tjene penge på deres rentemarginal, da indskudsrenten i Nationalbanken nu er negativ med 0,2 pct. Danske Bank steg dog mandag med 1,5 pct. til 164,5 kr.

Bang & Olufsen levere tirsdag morgen sit halvårsregnskab for 2014/15. Meget af spændingen er dog allerede taget ud, da selskabet kort før jul nedjusterede og offentliggjorde foreløbige regnskabstal. Der er derfor ikke selve tallene, men derimod

retorikken og udtalelserne fra direktørgangen, som der vil blive holdt øje med. Aktien steg mandag med 6,1 pct. til 32,9 kr.

Carlsberg, der steg 0,3 pct. til 481,9 kr, har fået skåret sit kursmål hos JPMorgan. Sent mandag sænkede banken sit kursmål til 425 kr. fra 500 kr. for bryggeriaktien.

Endelig har Nordea løftet kursmålet for Lundbeck med 7 kr. til 116 kr., oplyser Jesper Bamberger. Anbefalingen er uændret "sælg" af aktien, der faldt med 0,5 pct. mandag til 128,2 kr.

/ritzau/FINANS

 

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen