Berlingske Business
16:35Amazon og Zalando i Danmark presser Ebay

Aktier: Novo trak igen danske aktier i minus

Novo var igen mandag den store skurk, som stod bag nedgangen på det danske aktiemarked, akkurat som det var tilfældet fredag, da selskabet offentliggjorde et skuffende regnskab, der meldte om prispres i USA.

 

Novo Nordisk satte sig mandag 3,6 pct. til en slutkurs på 318 kr. efter et fald på regnskabsdagen på mere end 10 pct.

Det ledende danske aktieindeks, C20 Cap, endte med et fald på 0,8 pct. til indeks 1015,85. Ude i Europa var der stigninger. Det tyske indeks, DAX, lå ved dansk lukketid 0,6 pct. højere.

- Novo Nordisks kursfald var forklaringen på, at C20 Cap igen mandag var ude af synk med det øvrige Europa, forklarer afdelingsdirektør i Sydbank Ole Kjær Jensen over for Ritzau Finans.

NOVO UNDER FINANSHUSES LUP

Flere finanshuse har sænket deres anbefaling og justeret kursmål for Novo Nordisk efter fredagens skuffende regnskab. Nordea og Bank of America har sænket anbefalingen til henholdsvis "hold" og "neutral", og ti analysehuse har justeret kursmålene - alle i nedadgående retning. Swedbank har dog mandag, som den hidtil eneste, opjusteret Novo Nordisk til "køb" fra "hold" ifølge Reuters.

- Novo ligger ikke særlig godt lige nu, og kursen kan ikke rykke op, da den er ramt af flere nedjusteringer af anbefalinger og kursmål, siger Ole Kjær Jensen, der på vegne af Sydbank dog fortsat ser potentiale i aktien på længere sigt:

- Det kan godt være, det på den korte bane er døde penge, men på sigt tror vi fortsat på den og anbefaler "køb".

FLERE REGNSKABER PÅ VEJ

Tirsdag bringer regnskab fra Pandora og Genmab med sig. Begge aktier faldt mandag.

Pandora, der leverer tal før børstid, endte 1,2 pct. lavere i 866 kr. Generelt venter analytikerne ifølge estimater fra Ritzau Estimates ikke, at smykkeselskabet kan fastholde sin hidtil imponerende vækstkadence, men mener tværtimod at Pandora sandsynligvis vil vise lavere salgsvækst.

Genmab, der leverer efter børstid, lukkede med et fald på 2,0 pct. i 1198 kr.

Senere på ugen kommer der regnskaber fra blandt andet GN og FLSmidth. Og der er store markedsaktører, som satser på kursfald i de to selskaber. På listen over europæiske selskaber med flest aktier udlånt ligger FLSmidth i hvert fald på en syvendeplads, mens GN Store Nord indtager tiendepladsen.

Det viser den seneste opgørelse fra analysehuset Markit.

I FLSmidth er 9,2 pct. af aktiekapitalen udlånt, mens det er tilfældet for 8 pct. af aktierne i GN Store Nord.

GN Store Nord lukkede mandag ulændret i 127,30 kr., mens FLSmidth lukkede med et fald på 1,7 pct. i 261,60 kr.

FLSmidth, der er regnskabsaktuel torsdag, har fået sig en gentagelse af salgsanbefalingen fra Nordea og endvidere er selskabets finske konkurrent Outotec nedjusteret af JPMorgan til "undervægt", påpeger Ole Kjær Jensen.

DSV, der ligesom Novo fremlagde regnskab i fredags, holdt lige næsen kursmæssigt oven vande, da aktien lukkede med en stigning på 0,1 pct. i 316,50 kr. efter på regnskabsdagen at være steget 7,3 pct. Regnskabet var bedre end ventet, og enkelte finanshuse har fået et mere positivt syn på aktien.

POSITIV STEMNING OM BANKER

Større medvind er der til finanssektoren både herhjemme og i udlandet.

- Bankerne har ligget underdrejet et stykke tid. Nu hjælpes det af det forhold og forventninger om stigende renter, vurderer Sydbank-direktøren.

Nordea steg 0,7 pct. til 60,05 kr., Danske Bank steg 0,6 pct. til 181,60 kr., mens den tredje C20-bank, Jyske Bank, faldt 0,04 pct. til 277,90 kr.

MÆRSK I MIDTEN AF C20

I midten af indeks ligger de to Mærsk-aktier. En højere oliepris hjælper og kompenserer for skift konkurrent- og ratenyt.

Mærsk B-aktien endte 0,2 pct. lavere i 9060 kr.

Olien ligger - målt på Brent-futuren - 2 pct. over niveauet fredag nat. Derimod var der modvind fra containerraterne, der styrtdykkede i sidste uge. Der var også skidt konkurrentnyt til rederiet.

Første halvår bød på et negativt driftsresultat hos det Hongkong-baserede containerrederi Orient Overseas Container Line (OOCL). Rederiets omsætning dykkede 16 pct. til 2561 mio. dollar, mens driftsresultatet blev til et tab på 19 mio. dollar i første halvår mod et plus på 271 mio. dollar på samme post i første halvår af 2015.

Mærsk slutter ugen af med sit halvårs regnskab.

- Det bliver spændende, om der kommer noget om opsplitning af selskabet. Jeg tror ikke, de har nået det, siger Ole Kjær Jensen.

HØJTFLYVENDE SAS-AKTIE

Den største kursmæssige glæde kan man finde hos SAS-aktionærerne.

Mandag formiddag har SAS leveret trafiktal for juli, og aktien blev belønnet med en kursstigning på 8,3 pct. til 14,40 kr.

SAS opnåede i juli en stigning i passagertrafikken målt på antal fløjne passagerkilometer (RPK) på 10,4 pct. i forhold til samme måned af 2015. Den valutajusterede yield for juli, der dækker over omsætningen per fløjet passagerkilometer, faldt til gengæld med 1 pct.

Økonomisk Ugebrev Formue vurderede desuden, at aktien har et kurspotentiale på 6-18 måneders sigt op til 24-25 kr.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen