Berlingske Business

Aktier: Novo, TDC og Ørsted kan afgøre retningen

Novo Nordisk præsenterer årsregnskab torsdag
De regnskabsaktuelle virksomheder forventes at definere det danske eliteindeks' kurs i dag. Foto:

Starten på februars danske aktiemarked vil sandsynligvis blive bestemt af den sværm af regnskaber, der med Novo Nordisk i spidsen vil præge handlen.

De amerikanske aktier lukkede med marginale stigninger onsdag, og futuresmarkedet er siden steget efter solide regnskaber fra nogle af de helt store amerikanske teknologiselskaber som Microsoft og Facebook samt AT&T.

Aktiefutures i Tyskland peger op med 0,5 pct., mens de asiatiske aktiemarkeder har været en blandet landhandel med store stigninger i Japan, mens de kinesisk markeder vendte den tunge ende nedad.

Onsdag faldt C25-indekset 0,4 pct. til 1136,52, efter at indekset adskillige gange i løbet af dagen havde krydset linjen mellem plus og minus.

REGNSKABER FRA NOVO NORDISK, TDC, ØRSTED og COLOPLAST

Inden åbningen er der leveret regnskaber fra Novo Nordisk, Ørsted og TDC, mens Coloplast først lader ved middagstid.

Novo Nordisk klarede sig lidt ringere end estimeret på de overordnede linjer i fjerde kvartal.

Omsætningen løb op i 28,0 mia. kr. mod de ventede 28,5 mia. kr., og driftsresultatet (EBIT) landede på 10,1 mia. kr. mod analytikernes bud på 10,4 mia. kr. ifølge de indsamlede estimater fra Ritzau Estimates.

pernille

Det er især valutamodvind og i særdeleshed en stærkt svækket dollar, der spiller diabeteskæmpen en puds.

Bundlinjen viser et nettooverskud på 8253 mio. kr. mod analytikerforventningen på 8597 mio. kr.

For indeværende år estimerer Novo Nordisk en vækst på 2-5 pct. i salget og en fremgang på 1-5 pct. i driftsresultatet opgjort i lokal valuta.

Novo Nordisk faldt onsdag 2,3 pct. til 333,40 kr.

TDC tror på en stabilisering af indtjeningen i 2018, hvor teleselskabet sigter efter et driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, på omkring 8,2 mia. kr. mod et plus i 2017 på 8,24 mia. kr. Samtidig ventes frie pengestrømme på 2,4 mia. kr., mens pengestrømmene sidste år var på 2,45 mia. kr.

Samtidig oplyser TDC overtagelsen af TV3 og Viasat i en milliardhandel. Det kan sætte skub i aktien, der onsdag steg 0,7 pct. til 40,01 kr.

Energikoncernen Østed fik et driftsoverskud på 22,5 mia. kr. for de fortsættene aktiviteter i 2017.

I indeværende år ventes et driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 12-13 mia. kr. Forventningen indeholder ikke nye partnerskabsaftaler, da selskabet i forbindelse med regnskabet har ændret metode, så forventningerne fremover kun inkluderer effekten af de allerede indgåede aftaler inden for havvind.

Salget af halvdelen af havvindparken Hornsea 1 ventes at falde på plads i enten andet halvår af 2018 eller i 2019.

Østed steg onsdag 1,5 pct. til 364 kr.

Dong smider officielt navnet og bliver til Ørsted

Coloplasts regnskab ventes at byde på såvel opdateret strategi, nedlukning af den sidste danske fabrik og nye langsigtede mål. Alligevel anses det som del mere udramatisk end det lyder.

Analytikerne venter en omsætning på 4015 mio. kr. i første kvartal, et driftsresultatet (EBIT) før særlige poster på 1246 mio. kr. og en EBIT-margin på 31,2 pct. ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates.

Til sammenligning lød omsætningen i første kvartal året forinden på 3755 mio. kr., mens EBIT-marginen endte på 32,6 pct.

Coloplast steg 0,4 pct. onsdag til 532,60 kr.

KONKURRENTNYT TIL FLERE SELSKABER

Coloplast-investorerne kan også se på udvikling hos konkurrenten Boston Scientific, der også fremlægger regnskab for fjerde kvartal.

Lundbecks japanske partner, Takeda, melder om tocifret salgsvækst for de to selskabers fælles antidepressiv, Trintellix, på det amerikanske marked i kalenderårets fjerde kvartal.

Novo toppen

Takeda solgte Trintellix for 126 mio. dollar svarende til en fremgang på 55 pct. fra samme periode sidste år.

Lundbeck og Takeda fordeler indtægterne i USA efter en nærmere bestemt aftale. Lundbeck faldt onsdag 1,2 pct. til 305,60 kr.

Den norske storbank DNB levede op til forventningerne i årets sidste kvartal. Tabene på udlån skilte sig ud med kun at være det halve af det ventede, mens handelsindtægterne lå næsten 20 pct. over estimaterne.

DNB's regnskab tegner godt for Danske Bank, der onsdag steg 0,3 pct. til 243,50 kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen