Berlingske Business
17:29Business Live siger tak for i dag og på gensyn i morgen

Aktier: Novo tager revanche i græsk-grønt aktiemarked

Novo Nordisk-aktien tager fra ugens start revanche efter seks dages uafbrudt fald og stiger 2,8 pct. til 372,90 kr. i toppen af et C20 Cap-indeks, der mandag middag følger de øvrige aktiemarkeder i vejret i fælles begejstring over nye muligheder for en løsning på det græske gældsproblem.

- Grækenland er hovedtemaet i dag, og det vil det være hele dagen og måske hele ugen. Vi venter alle sammen på det ekstraordinære topmøde, og hvad der kommer ud af det, siger Mads Zink, chefaktiehandler i Danske Bank , og sætter ord på den fremherskende optimisme:

- De meldinger, vi har fået fra grækerne her i weekenden, tyder på, at man måske er lidt tættere på en aftale, end man var før weekenden. Og det er det, der sender markederne ganske pænt op.

C20 Cap-indekset ligger mandag middag i 991,80 svarende til en stigning på 1,7 pct. i forhold til lukkeniveauet fredag eftermiddag. Efter ugens første handler var indekset mandag morgen steget 1,4 pct. til 988,67.

Samtidigt er det fælleseuropæiske, brede Stoxx 600 indeks steget 1,9 pct., mens de store aktiemarkeder i Frankfurt og Paris stiger 3,0-3,1 pct.

Mads Zink har ikke umiddelbart nogen forklaring på, hvorfor det danske marked halter lidt efter. Endda med en indekstung aktie som Novo Nordisk i toppen.

- Det er svært at sige. Måske er det en sammensætning af vores indeks. Hvis vi kikker ned over Europa, så er det nogle af de tunge aktier, som stiger. Dem har vi ikke så mange af i Danmark, foreslår han.

De selskabsspecifikke nyheder er stort set fraværende ved ugens begyndelse.

Novo-aktien indtræder mandag i Stoxx Europe 50-indekset, hvor den afløser banken Standard Chartered. Men betydningen af debuten er overskuelig, mener Mads Zink.

Det er mere af teknisk betydning end noget andet, og det betød noget for lukkeprisen i fredags, noterer han.

Canadiske RBC Capital Markets har et godt øje til danske og nordiske banker. Fredag kom det Nordea til gode med en opjustering af anbefalingen til "outperform" fra "sector perform", og mandag er det kommet frem, at det canadiske finanshus har løftet kursmålet for Danske Bank-aktien til 185 kr. fra tidligere 165 kr. Anbefalingen er fortsat "sector perform", fremgår det af Bloomberg News.

Danske Bank-aktien er med i toppen af C20-indekset med en stigning på 2,1 pct. til 202,40 kr., mens Nordea-aktien har placeret sig i midten af indekset med en stigning på 1,3 pct. til 85,80 kr.

Danske Bank har justeret sit kursmål for aktien i Chr. Hansen, så det afviger mindre fra den gældende markedskurs. Kursmålet er hævet til 270 kr. fra 235 kr., mens anbefalingen fortsat er "sælg". Aktien er mandag middag tæt på bunden af C20-indekset med en stigning på 0,8 pct.til 322,30 kr.

Uden for eliteindekset er DFDS-aktien tørnet ud på fortsat rekordkurs.

Rederiet oplyste mandag morgen, at det overtager to færger fra konkurrenten Eurotunnel, som for nogle uger siden meldte ud, at det ville sætte færgerne til salg som følge af en langstrakt juridisk tvist på Den Engelske Kanal. Aktien i DFDS stiger 2,9 pct. til rekordhøje 891 kr.

North Media-aktien ligger 4,8 pct. lavere i 14 kr. trods nyheden om, at dets datterselskab FK Distribution har forlænget en distributionsaftale med Dansk Supermarked, der stod til at udløbe ved udgangen af året, med to år. Det er særligt vigtigt, da FK Distribution i sidste uge måtte se en lignende aftale med Coop gå til Post Danmark.

Plastvirksomheden SP Group udvider butikken med opkøbet af sprøjtestøbevirksomheden Ulstrup Plast, som selskabet betaler 78 mio. kr. for inklusive overtagelse af gæld. Opkøbet skal blandt andet styrke selskabets position på det europæiske marked.

Overtagelsen af Ulstrup Plast får SP Group til at opjustere forventningerne til både omsætning og indtjening i det nuværende regnskabsår. SP-aktien stiger mandag middag 1,1 pct. til 279 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen