Berlingske Business

Aktier: Novo tager fokus i rødt marked

aktier
Arkivfoto. Det danske aktiemarked åbner negativt fredag, hvor stort set alle aktier i C20 Cap er klædt i rødt, og hvor Novo Nordisk er kommet i søgelyset. Foto:

Det danske aktiemarked åbner negativt fredag, hvor stort set alle aktier i C20 Cap er klædt i rødt, og hvor Novo Nordisk er kommet i søgelyset.

Lundbeck og Genmab var torsdag efter stærke regnskabsresultater medvirkende til, at C20 Cap efter et todages fald på næsten 5 pct. steg med 0,5 pct. til 968,49, men fredag åbner indekset altså negativt med et fald på 0,9 pct. til 959,40.

BERNIE SANDERS BEDER OM UNDERSØGELSE AF NOVO NORDISK

Novo Nordisk får opmærksomhed fredag, efter at den tidligere demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders har bedt det amerikanske justitsministerium og den amerikanske konkurrencemyndighed, Federal Trade Commission, om at undersøge, hvorvidt Novo Nordisk og konkurrenterne Eli Lilly og Sanofi ulovligt har koordineret priser på insulin.

bernie

Novo oplyser til Reuters, at det sætter sine priser uafhængigt af andre.

- Jeg tror ikke, at det bliver en stor sag og har svært ved at se, hvorledes man vil dokumentere, at der har foregået et ulovligt prissamarbejde. Men det er klart, at det bringer negativt fokus med sig. Man tager sagen skridtet videre end bare en Twitter-besked. Men jeg tror ikke, at det noget, der rigtigt vil ryste aktiemarkedet, siger Michael Friis Jørgensen, der er analysechef i Alm. Brand Markets.

Novos aktie falder 3 pct. til 229,60 kr. fredag og placerer sig dermed i bundregionen af C20. Aktien kan også være påvirket af, at Bank of America har sænket anbefalingen af aktien til "undervægt" fra tidligere "neutral", ifølge Daily Quint.

Til at gøre Novo Nordisk med selskab ligger Lundbeck-aktien blandt de mest faldende aktier i C20. Aktien i Lundbeck er ellers steget de sidste to dage efter et solidt regnskab og positive analytikerkommentarer.

Aktien falder 2,2 pct. til 236,6 kr.

GN Store Nord lægger sig i toppen af indekset og er som den eneste aktie i plus, efter selskabet leverede et pænt regnskab torsdag.

Aktien stiger med 0,4 pct. til 136,90 kr.

US-HILLARY-CLINTON-CAMPAIGNS-IN-NORTH-CAROLINA-AHEAD-OF-ELECTION

KUN FÅ REGNSKABER I KALENDEREN FREDAG

Fredag runder vi ugens regnskabsvrimmel af med mindre selskabers regnskaber uden for C20 fra Strategic Investments og Djurslands Bank.

Djurslands Bank og Strategic Investments kommer begge med regnskab for tredje kvartal.

Djurslands Bank venter et basisresultat før nedskrivninger, kursreguleringer og skat i intervallet 75-90 mio. kr. i 2016.

Hverken aktien i Djurslands Bank eller Strategic Investmens er endnu handlet fredag.

Billede

Derudover er det kommet frem, at SEB Equities har hævet anbefalingen af TDC's aktie til "hold" fra "sælg". Kursmålet er blevet løftet til 35 kr. fra 33 kr. Ændringen er ifølge Bloomberg News dateret den 2. november. TDC-aktien falder knap 1 pct. til 36,32.

Fredag vil der også være fokus på den amerikanske jobrapport, der offentliggøres til eftermiddag, hvor økonomer ifølge Bloomberg News venter, at der blev skabt 173.000 nye job uden for landbruget i oktober mod 156.000 job i september.

Lundbecks vilde prisstigninger bekymrer eksperter Lundbeck

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen