Berlingske Business

Aktier: Novo synker til bunds i fortsat nervøst aktiemarked

Danske aktier tager historisk stort fald
Arkivfoto: Christian Als/Scanpix 2016. Foto:

Trods positive studieresultater bliver Novo Nordisk onsdag morgen sendt ned på det danske aktiemarked, der også samlet går yderligere ned oven på de seneste dages nervøsitet afledt af de politiske forhold i Italien.

Efter nogle få minutters handel faldet det danske eliteindeks, C25, med 0,5 pct. til 1101,86. Tirsdag faldet indekset 1,1 pct., hvilket havde at gøre med bekymringer relateret til de uafklarede politiske forhold i Italien, hvor der endnu ikke er kommet en regeringsdannelse, og der begynder at være spekulationer om et snarligt nyvalg, der eventuelt kan sende landet ud af EU og eurosamarbejdet.

- Udsigten til nyvalg i Italien i efteråret, synkroniseret med at ECB gerne vil skrue ned for sit opkøbsprogram, trak de europæiske markeder ned med omkring 1,4 pct. i går.

- Uroen på markederne stiger i takt med, at investorerne bekymrer sig over, at de populistiske partier i Italien vil gå til valg på et program, der sætter EU/eurodeltagelsen på spil. Det er tvivlsomt, om partierne tør det, men de kan have fået blod på tanden efter den lussing, deres regeringsforsøg fik af præsident Mattarella over weekenden, skriver chefstrateg Henrik Drusebjerg fra Carnegie i en kommentar.

Tirsdag var det særligt bankerne, der fik kurstæv på grund af den italienske usikkerhed. Det fortsætter onsdag morgen, hvor Danske Bank, Nordea og Jyske Bank falder henholdsvis 0,5 pct. til 206 kr., 0,3 pct. til 61,42 kr. og 0,8 pct. til 346,30 kr.

NOVO FALDER TRODS POSITIVE RESULTATER

Værre går det imidlertid Novo Nordisk, som ellers efter børslukning tirsdag kunne offentliggøre positive resultater af endnu et studie med midlet Semaglutid i pilleform. Analytiker i Sydbank Søren Løntoft ser resultaterne som så positive, at han frem mod onsdagens åbning havde spået, at Novo-aktien ville klare sig bedre end dagens marked.

At aktien så alligevel falder mere end det generelle marked, kan hænge sammen med, at det positive udfald af studiet var ventet. Novo-aktien falder 2,1 pct. til 296,80 kr.

NED OG OP FOR SAS OG MATAS

Udenfor eliteindekset er luftfartsselskabet SAS kommet med regnskab, og det viser for andet kvartal en højere omsætning sammenlignet med samme kvartal året før, mens underskuddet til gengæld er vokset i forhold til den tilsvarende periode året forinden. Forventningerne til helåret er fastholdt af SAS, hvis aktie falder 3,1 pct. til 14,11 kr.

Også materialistkæden Matas er kommet med regnskab, og det viste for det forskudte fjerde kvartal både faldende omsætning og indtjening. For det næste regnskabsår venter selskabet en flad vækst og lavere margin end i det forgangne regnskabsår, mens der i en ny langsigtet strategiplan bliver lagt op til lavere udbyttebetaling blandt andet for at kunne finansiere fremtidige investeringer. Matas-aktien stiger 2,7 pct. til 71,70 kr.

Endelig kommer der onsdag også regnskab fra entreprenørselskabet Arkil, der forinden har en forventning om for 2018 at præstere en omsætning på 3,0-3,2 mia. kr. og et overskud før skat på 110-140 mio. kr. Arkil-aktien stiger før regnskabet med 0,8 pct. til 1250 kr.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen